Baby der ligger i en vugge

Hvad må man ikke, når man er gravid?

Som gravid er der en række ting, som du hverken bør eller må gøre. I artiklen her kan du blive klogere på hvilke. 

“Næ næ næ næ næ, det må vi ikke,
fy fy skamme skamme fy fy ah ah
slemme slemme fy fy næ næ nix nix
slut forbudt – men hva må vi så?”

Man skulle tro, at ovenstående linjer var skrevet af en gravid, for som gravid er der nemlig en masse ting, som man bør afholde sig fra at gøre.

I de kommende afsnit vil vi berøre gøremål og lignende, som du bør afholde dig fra, når du er gravid.

Hold dig fra en række fødevarer

Som gravid bør du så vidt muligt holde dig fra følgende fødevarer:

  • Alkohol
  • Rovfisk
  • Rå fisk
  • Levertran og lever
  • Råt kød eller kød der ikke er tilstrækkeligt varmebehandlet
  • Bløde oste
  • Koffein
  • Lakrids
  • Ingefærshots og kosttilskud, som indeholder ingefær.

Alle disse fødevarer indeholder på den ene eller anden måde noget, der ikke er godt for dit foster, hvorfor du så vidt muligt bør undgå at indtage disse, mens du er gravid.

Hvis du er nysgerrig på, hvorfor fødevarerne kan være uhensigtsmæssige at indtage som gravid, så tjek vores dybdegående artikel om, hvad gravide bør undlade at spise. 

Motion og bevægelse

Med til en graviditet følger også en mave, der bare bliver større og større. Denne voksende mave kan let komplicere det – at udøve fysisk aktivitet – men prøv nu alligevel, om ikke du kan dyrke mindst 30 minutters motion hver eneste dag.

Du bør dog være bevidst om, at det er ekstrahårdt at dyrke motion, når man er gravid. Gravide kvinder bruger nemlig mere luft, når de trækker vejret, og de har mindre luft i lungerne, når de skal arbejde hårdt.

LÆS OGSÅ: Guide til træning efter fødslen

Ovenstående forstærkes mere og mere, desto længere du kommer i din graviditet, hvorfor det er sandsynligt, at du på et tidspunkt får svært ved at dyrke al den motion, du måske ønsker.

Stor forskel på gravide

Det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor meget graviditeten belaster vedkommende. Nogle kan uden besvær cykle lange ture langt ind i graviditeten, mens andre tidligt i forløbet føler, at de knapt kan rejse sig fra sofaen.

Hvis du har komplikationer under din graviditet, bør du tale med din jordemoder eller læge om, hvilke fysiske øvelser der er velegnede til dig.

Undgå tunge løft

Som udgangspunkt bør du helt undgå tunge løft under din graviditet, da sådanne løft belaster din bækkenbund og ryg. Ligeledes skal du være meget påpasselig med aktiviteter, der medfører en risiko for hårde stød på maven eller voldsomme fald. Det skal du, fordi hårde mavestød i værste fald vil kunne føre til, at du mister dit barn.

Dermed giver det også sig selv, at der er en række fysiske aktiviteter, som du ikke børe udføre, når du er langt henne i din graviditet.

Styrk gerne din bækkenbund 

Din bækkenbund bliver belastet rigtig meget, når du er gravid, og derfor anbefales gravide at træne deres bækkenbund.

Træning af bækkenbunden er heldigvis ganske let. Det kan foregå via knibeøvelser og/eller bækkenbundskugler. Begge dele kan du læse mere om her: https://temptations.dk/bliv-mere-stram-saadan-strammer-du-dit-underliv-op/.

Undgå dykning

Hvis du sommetider dykker, er det desværre en aktivitet, du bør sætte på pause, mens du er gravid.

Dels skyldes det, at rigtig mange gravide oplever kvalme, der får dem til at kaste op, og hvis du rammes af et kvalmeanfald under et dyk, vil det være både ubehageligt og farligt.

LÆS OGSÅ: Guide til at udregne din termin – med terminsberegner

Derudover vil du på et tidspunkt i din graviditet nå et stadie, hvor det vil være fysiologisk uansvarligt at dykke. Dette stadie nås ved fjerde graviditetsmåned, hvor der sker en ophobning af væske i kroppen, der får slimhinderne til at hæve lidt op. Hævede slimhinder vil kunne føre til komplikationer med at trykudligne.

Kvit smøgerne

Hvis du ryger, er din graviditet endnu et godt argument for at stoppe med denne uvane. Rygning i forbindelse med en graviditet kan nemlig have fatale følger.

Eksempelvis vil rygning under graviditeten kunne føre til:.

  • At du aborterer
  • at dit foster dør
  • at du føder for tidligt
  • At dit barns fødselsvægt er for lav.

Undlad så vidt muligt at tage medicin

Hold indtaget af håndkøbsmedicin og naturlægemidler på et minimum, når du er gravid. Man er faktisk i tvivl om, hvor skadeligt medicinindtagelse er for et foster, hvorfor man her opererer ud fra et sikkerhedsprincip.

LÆS OGSÅ: Hvilke undersøgelser skal man igennem som gravid?

Nogle mennesker er kronisk syge og fungerer ikke uden medicin. Hvis du er en af dem, skal du – når du bliver gravid – rådføre dig med din læge, om de(t) præparat(er), du tager, er skadeligt for dit foster, og om der – hvis midlet/midlerne er skadeligt/skadelige – findes (et) mindre skadeligt/skadelige alternativ(er).

Bevar et godt indeklima

Et godt indeklima har stor betydning for din og dit fosters trivsel. Generelt set anbefales det, at der i dit hjem bliver gjort rent mindst en gang ugentligt, og at du som minimum lufter ud to lange i døgnet.

Særlige anbefalinger til katteejere

Hvis du bliver gravid som katteejer, er der en særlig anbefaling til dig, og det er, at du ikke tømmer din kattebakke i løbet af din graviditet – i hvert fald ikke uden handsker.

Det lyder måske lidt mærkeligt, men det hænger ganske enkelt sammen med, at mange katte har en lille parasit – kaldet Toxoplasma gondi – i deres tarmkanal. Denne udskilles i forbindelse med kattens afføring, og hvis du kommer i kontakt med parasitten, vil den kunne smitte dig.

LÆS OGSÅ: Hvor meget må man løfte som gravid?

Det er de færreste voksne, der overhovedet opdager, hvis de bliver smittet med parasitten. Faktisk er det kun, hvis de i forvejen kæmper med voldsomme sygdomme, at parasitten viser sine skyggesider.

Dog kan det være kritisk, hvis du som gravid kommer i kontakt med parasitten, da du vil kunne overføre smitten til dit ufødte barn, hvilket i værste fald vil kunne føre til problemer med dit barns hjerne eller øjne.

Det her skal dog ikke være en skræmmekampagne. Derfor vil vi også gerne lige indskyde, at det er meget, meget få, der er så uheldige, at parasitten giver problemer.

Ikke desto mindre så anbefaler vi, at du er på den sikre side og bruger handsker eller lignende, når du tømmer kattebakken som gravid.

Du kan læse endnu mere om parasitten og kattebakke-udfordringen her.

Undgå kemikalier og en række andre stoffer

Kemikalier rimer ikke ligefrem på sundhed, og derfor er det da heller ikke så overraskende, at du bør undgå disse, når du er gravid, og din krop ekstra belastet.

Herunder følger en punktoversigt over, hvilke produkter og stoffer du bør undgå eller mindske kontakten med som gravid:

  • Mindsk din kontakt med rengøringsmidler, der indeholder kemikalier. Brug gerne handsker, når du gør rent
  • Skær ned på dit forbrug af kosmetiske produkter, cremer samt parfumer
  • Vask altid dit tøj og sengetøj før brug
  • Undgå kontakt med maling – lad derfor være med at kaste dig ud i maler-projekter som gravid
  • Undgå at farve dit hår. Hårfarvningsprodukter indeholder en masse kemikalier, som ikke påvirker din graviditet positivt
  • Undgå at bære smykker, der indeholder nikkel
  • Hold dig fra produkter på spraydåse, herunder imprægneringsmidler
  • Undgå madvarer samt drikkevarer på dåse, da disse produkter indeholder bisphenol A
  • Undgå indpakning, der indeholder fluorerede stoffer. Det være sig eksempelvis madpapir og bagepapir. Gå generelt efter produkter, der er svanemærkede
  • Undgå ftalater.

Kildeliste

  • Alt.dk
  • Sundhed.dk
  • Sundhedsstyrrelsen.