
Hvornår går baby?
Nogle børn lærer allerede at gå, når de er 10 måneder. Andre skal bruge lidt længere tid på at mestre at sætte det ene ben foran det andet. Langt de fleste børn har dog lært at gå, inden de bliver 15 måneder gamle.
Der er stor forskel på hvordan og i hvilket tempo, børn udvikler sig. Der er derfor absolut ingen grund til bekymring, hvis dit barn er længe om at begynde på at gå. Ofte spiller barnets egne interesser og temperament ind. De børn, som synes det er sjovt at bevæge sig rundt, vil have mere gejst og vilje til at lære at gå.
Hvis dit barn derimod er mere til at fordybe sig i en bog eller et stykke legetøj, vil barnet typisk prioritere at lære andre færdigheder først.
Du kan hjælpe barnet ved at træne
Vil du hjælpe barnet lidt på vej, så det (måske) hurtigere lærer at gå, kan du sørge for lave gangtræning med barnet.
Gangtræning kan klares på flere måder. Tag barnet i hånden eller hænderne og gå rundt i lokalet. Hvis barnet ikke er interesseret i at gå, kan du prøve at lokke med legetøj eller lignende.
Bedste gåvogn 2025
- Testvinder 1BRIO lære-gå-vogn Set til 254 kr. På lagerKøb hos254 kr.
- 2Little Dutch - Multiaktivitets gåvogn Little GooseSet til 839 kr. På lagerKøb hos839 kr.
- 3Little Dutch Vintage gåvognSet til 559 kr. På lagerKøb hos559 kr.
- 4Konges Sløjd Lära gåvognSet til 549 kr. Ikke på lagerKøb hos549 kr.
LÆS OGSÅ: Hvor langt kan en baby se?
Du kan også lave en lille bane til barnet, som består af stole, borde og andet, som barnet kan støtte sig til. Nogle børn synes det er sjovt at gå rundt, selvom de bruger støtte for at holde balancen. Når barnet har styr på banen, kan du prøve at lave større mellemrum mellem støtten, så barnet er tvunget til at gå på egne ben uden støtte for at komme videre.
Inden du sammensætter et dagligt træningsskema for dig og baby, bør du være opmærksom på, om det er dit eller barnets behov. Alle børn skal nok lære at gå før eller siden og selvom du kan hjælpe barnet på vej med træning, er det i sidste ende op til barnet, hvornår det er tid til at stå på egne ben.
De 6 faser i at lære at gå
Ifølge sundhedsplejerske Helen Lyng fra Netsundhedsplejerske.dk kan det at lære at gå inddeles i 6 faser. Disse faser består af:
Første fase – Her trækker barnet sig op at stå ved hjælp af møbler, tremmerne i tremmesengen eller hvad der ellers kan fungere som støtte for barnet. Størstedelen af barnets vægt bæres af hænder, arme og overkrop.
LÆS OGSÅ: Hvornår må baby sidde i højstol?
Anden fase – Barnet begynder nu at placere mere vægt på sine små fødder og begynder så småt at flytte sine hænder, når han/hun står op. Dette betyder, at barnet nu kan bevæge sig lidt mere rundt.
Tredje fase – I denne fase vil barnet bevæge sig fra en støtte til en anden, fx fra en stol til et bord. Barnet sørger dog for hele tiden at have minimum én hånd på en af støtterne.
Fjerde fase – Barnet har nu mod til at slippe sin støtte helt for at nå over til en anden støtte.
Femte fase – Barnet har stadig brug for støtte, men har mod til at tage op til flere skridt uden støtte.
Sjette fase – Nu kan barnet gå helt uden støtte og hjælp. Barnet går ikke nødvendigvis mere end et par skridt, inden det vælger at kravle i stedet. Det kan nemlig stadig være hårdt og anstrengende at gå for barnet.
Reklame
Vil du vide mere om barnets motoriske udvikling?
Hvis du vil vide mere om barnets motoriske udvikling, kan du læse vores artikel om, hvornår baby kan hvad. I artiklen kan du blandt andet se, hvornår baby kan vende sig, trille, kravle og sidde selv.
Læs artiklen ‘Hvornår kan baby hvad?’ her
Kildeliste
- Alt.dk
- Netsundhedsplejerske.dk