
Hvad skal der i pusletasken? - Sådan pakker du din pusletaske
De første mange måneder af dit barns liv, kommer du ikke til at forlade dit hjem uden baby i den ene arm og din trofaste pusletaske i den anden. Pusletasken er nemlig - forhåbentligt - pakket og klar til enhver tænkelig situation. Der kommer ikke til at ske noget, som du ikke er forberedt på og klar til at fikse takket være din grundige og velovervejede pakning af pusletasken. Kom bare an verden!
… Ideelt set i hvert fald. Virkeligheden er nok nærmere, at du ikke har fået fyldt meget andet end en håndfuld bleer i tasken, og så gik du i stå. For hvad skal der egentlig pakkes med i pusletasken, så du er beredt på hvad end der venter?
I artiklen her, vil vi servere vores vejledning til at pakke pusletasken med det absolut vigtigste at have med dig på farten med baby.
Sådan skal du pakke din pusletaske
Vi ved godt, at det er let at komme til at glemme at pakke noget vigtigt i farten. Især hvis du har travlt med at komme ud af døren, kan man glemme den livsnødvendige sut, bleer eller skiftetøj. Det behøver ikke være en katastrofe, men når man i forvejen har hænderne fulde takket være en lille skrigende og utilfreds baby, er det ikke fedt at sutten ligger hjemme på køkkenbordet.
LÆS OGSÅ: Hvad skal jeg have med på sygehuset ved fødsel?
Pak i forvejen
Vores første råd er derfor, at du sørger for at have pusletasken pakket og klar til enhver tid. På den måde er du klar til at rykke ud af dit hjem med ganske kort varsel, og du slipper for stresse over pakkeriet, eller glemme noget vigtigt.
Lad den pakkede pusletaske stå klar i entreen eller i skabet, og så behøver du ikke føle dig nær så bundet til dit hjem på grund af din baby.
Det her skal du pakke i pusletasken
Det er lidt en kunst at pakke pusletasken, for man vil naturligvis gerne være forberedt på det meste, men på den anden side er der næppe mange der har lyst til at rende rundt med en pusletaske på størrelse med en sofa om skulderen.
Se beskrevet med tekst nedenfor
Pakkeliste
- Testvinder 1Bleer - Libero Touch Size 1Set til 34 kr. På lager* Køb hos34 kr.
- 2Vådservietter - Meraki Set til 18 kr. På lager* Køb hos18 kr.
- 3HåndspritSet til 31 kr. På lager* Køb hos31 kr.
- 4SuttekludSet til 129 kr. På lager* Køb hos129 kr.
- 5SutterSet til 35 kr. På lager* Køb hos35 kr.
- 6ZinksalveSet til 30 kr. På lager* Køb hos30 kr.
Kære læser
Vi vil gerne gøre opmærksom på, at vi hjælper dig med at træffe et informeret valg ved at samle og videreformidle testresultater fra uafhængige og pålidelige kilder. Vi tester ikke selv alle produkter, men analyserer andres tests og fremhæver de vigtigste konklusioner.
Vi vurderer styrker og svagheder og præsenterer resultaterne i et klart format. Artiklerne kaldes “tests”, men bygger på eksisterende data – det er en redaktionel metode, der sikrer dig gennemsigtighed.
Vi modtager kommission, hvis du køber via links på siden, hvilket gør det muligt for os at eksistere som medie, gennemføre vores analyser og tilbyde gratis information.
Selvom vi ikke tester alle produkter selv, gør vi vores bedste for at give dig de bedste forudsætninger for at træffe dine egne valg. Om du vælger at klikke på linksene, er helt op til dig.
Tak fordi du læser med.
- Redaktionen
Derfor har vi valgt at begrænse os lidt og udvalgt de 9 vigtigste ting du bør have med i tasken inden du går hjemmefra.
- Bleer – Babyer skider og tisser en del. Overraskende meget, faktisk. Sørg derfor altid for at have ekstra bleer med, så du er klar til at skifte dit barn når behovet opstår. Er du i tvivl om størrelsen på bleer, kan du se vores guide her.
- Vådservietter – Det er lidt en smagssag om man foretrækker at rengøre sit barn med vådservietter, skumklude eller noget tredje. Vi foretrækker dog vådservietterne, fordi de ikke kræver adgang til vand.
- Stofbleer – Vær forberedt på gylp, savl, snot og lignende. Hvis du altid har et par stofbleer med, så er du altid klar til at tørre dit barn for diverse snask og skidt.
- Skiftetøj – Når uheldet er ude, og bleen ikke kan holde indholdet inde, er det ofte nødvendigt at skifte tøj på den lille. Sørg for at have noget ekstra tøj med.
- Håndsprit – Af og til kan bleskiftet ikke vente, og du kan blive nødt til at gøre det på gulvet i Bilka, på græsset i en park eller bagsædet i bilen. Alle sammen steder, som ikke umiddelbart muliggør vask af hænder med vand og sæbe. Det næstbedste er håndsprit, så sørg for at have det med, så du kan holde dine hænder rene.
- Bamse/legetøj – Børn kan være forfærdelige når de keder sig, så pak lidt underholdning i form af legetøj eller en bamse – så er du altid klar til at underholde dit barn, hvis det bliver utilfreds.
- Sutter – Sutter er fremragende. De fungerer både beroligende og lyddæmpende, så hvis dit barn bruger sut, bør du altid have en reserve med i pusletasken.
- Affaldsposer – Det er ikke altid der er en skraldespand indenfor rækkevidde, og i de tilfælde er det rart, at du ikke behøver efterlade en lorteble i parken eller pakke den fyldte ble tilbage i pusletasken. Sørg for at have affaldsposer ved hånden, så du kan skille dig af med din babys efterladenskaber.
- Zinksalve – En rød numse er aldrig en fornøjelse for den lille, men hvis du har en lille tube zinksalve med dig i pusletasken, så er du klar til at lindre den værste irritation.
LÆS OGSÅ: Hvad skal man bruge til en nyfødt baby?