Barnedåb - den ultimative guide til at afholde den perfekte barnedåb

En barnedåb er som regel et smukt og hyggeligt ritual, der byder på både et besøg i kirken og en efterfølgende sammenkomst med lidt lækker mad og drikke.

Der er en hulens masse, som man skal have styr på i forbindelse med en barnedåb, og i de følgende mange afsnit vil vi komme ind på hvad. Vi vil undervejs komme med tips og tricks, der letter de forskellige opgaveløsninger.

Sidst i artiklen bliver vi mere encyklopædiske og kigger lidt på, hvordan barnedåben er opstået som tradition, og hvordan den har udviklet sig gennem årene. Rigtig god fornøjelse.

Hvad skal barnet hedde?

Nogle mennesker kan slippe afsted med at møde uforberedt op til en eksamen og tage den sådan lidt på gefühl. En sådan tilgang vil vi dog ikke anbefale til en barnedåb.

Vi har aldrig hørt om nogen, der er mødt op til dåben uden at vide, hvad deres barn skal hedde, og vi håber heller aldrig at komme til det. Det skal man nemlig bare have styr på, inden dagen oprinder. Andet er utjekket, og man risikerer at gå i panik ved døbefonten og udbryde noget i stil med: “Flemming”, eller et andet navn, som uden tvivl vil besværliggøre livet for ens lille prinssesse.

Det er derfor rigtig, rigtig vigtigt, at du og din partner får styr på, hvad jeres søn/datter skal hedde inden dåben.

Hvis I mangler lidt inspiration, kan I eventuelt tage et kig på vores artikel med de mest populære babynavne.

Hvornår skal barnedåben afholdes?

Langt de fleste vælger at afholde barnedåben, når deres barn er omkring tre måneder gammelt. Det er desuden et krav, at et barn bliver navngivet eller døbt, når det er seks måneder gammelt. Med andre ord er der dermed en deadline.

Mange foretrækker at afholde barnedåben så tidligt som muligt, da børn typisk bliver mere friske og urolige med alderen. Helt små børn vil som regel sove gennem hele ceremonien og ikke teste akustikken i Guds hus med vræl og skrigeri, hvilket er noget som mange forældre frygter.

Du skal bestille tid i kirken 

Uanset om du er medlem af folkekirken eller ej, har du ret til at få dit barn døbt i en kirke.

Du kan dog ikke bare møde op en tilfældig søndag med dit barn under armen og en vandkande i hånden og så få præsten til at døbe dit barn. Den slags skal planlægges og koordineres, og du skal derfor bestille tid til dåben noget tid inden, du ønsker, den finder sted.

Du bestiller tid ved at henvende dig ved enten kirkekontoret, din lokale præst eller kordegnen. Du kan finde de oplysninger, du har brug for i den forbindelse på følgende hjemmeside: korttilkirken.dk.

Når du har bestilt tid til barnedåben, vil du et par uger inden selve dåben skulle mødes med præsten, hvor han/hun vil gennemgå dåbsforløbet samt forklare, hvad det – at blive døbt – reelt set betyder.

Dette møde værdsættes af langt de fleste, da man under mødet bliver helt bevidst om sin rolle på selve dåbsdagen. Noget, der ellers godt vil have kunnet give anledninger til en del bekymringer.

Hvad er dine muligheder, hvis du ikke ønsker, at dit barn skal døbes i den lokale kirke?

Som regel vælger man at få døbt sit barn i den kirke, som man selv tilhører. Der kan dog være omstændigheder, der gør, at man ønsker at benytte en anden kirke.

Hvis dette gælder for dig, skal du tage kontakt til præsten for den kirke, hvori du ønsker, at dåben skal forestå.

Det er dog ikke givet, at du får tilladelse til at afholde dåben i den kirke, du ønsker. I de tilfælde hvor årsagen til ønsket er, at du har et særligt tilhørsforhold til kirken, du ønsker skal facilitere dåben, vil det dog i langt de fleste tilfælde kunne lade sig gøre.

Et særligt tilhørsforhold kan eksempelvis være, hvis du er døbt, konfirmeret eller gift i en anden kirke end den, du tilhører.

Hvorvidt din anmodning accepteres eller ej, er ene og alene op til den præst, du kontakter. Derfor gør du klogt i at være ydmyg, velforberedt og have argumenterne for at flytte dåben på plads.

Papirarbejde i forbindelse med en dåb – hvad skal du have styr på?

Inden dit barn kan blive døbt, skal du fremvise følgende papirer:

• Barnets fødsels- og navneattest
• Forældrenes fødsels- og navneattester
• Fulde navn samt adresse på mellem to og fem faddere.

Ovenstående skal præsten typisk have senest 14 dage inden dåben.

Du skal vælge faddere og gudforældre

Inden dåben skal du vælge mellem to og fem faddere. Som regel vælges faddere blandt familiemedlemmer og nære venner.

Det er ikke alle og enhver, der kan blive fadder. Skal man være fadder, skal man nemlig være døbt. Dog behøver en fadder ikke nødvendigvis at være medlem af folkekirken.

Foruden faddere skal du også vælge en gudfar eller -mor, som får æren af at bære barnet til dåben. Hvis du er lidt usikker på forskellen mellem faddere og gudforældre, så fortvivl ej. Herunder dykker vi nemlig ned i, hvad det mere præcist vil sige at være henholdvis fadder og gudforælder.

Hvad vil det sige at være fadder?

Som fadder er man et såkaldt vidne til dåben. Det er tilmed en fadders opgave at bidrage til, at barnet, der døbes, vokser op i den kristne tro.

Mange tror, at en fadder er pålagt at skulle tage ansvar for barnet, sæt der sker forældrene noget, men dette er altså en skrøne.

En sådan bindende aftale udformes i et børnetestamente og er altså ikke en usagt, underforstået regel, der følger med til titlen fadder. Forvirringen skyldes muligvis, at der ofte er et sammenfald mellem dem, der vælges som faddere, og dem, der i børnetestamentet pålægges ansvaret for at tage sig af barnet, hvis der skulle ske far og mor noget forfærdeligt.

Hvad vil det sige at være gudforælder?

Er man gudforælder, er man enten gudmor eller gudfar alt efter ens køn. En gudmor eller -far får som regel blandt andet til opgave at bære barnet til dåben. Når vi skriver ‘som regel’, så skyldes det, at det i dag også er ganske almindeligt at forældrene selv vælger at bære barnet, selvom de har udnævnt en gudforælder.

En person kan godt både bestride rollen som gudforælder og fadder.

Hvordan forløber en barnedåb typisk?

Som regel er en dåb en del af en helt almindelig søndagsgudstjeneste. Der er dog undtagelser. Der ses nemlig eksempler på dåb, der afholdes lørdage eller på særlige helligdage. Er dette tilfældet, vil der være tale om en særlig dåbsgudstjeneste.

Forløbet for en barnedåb kan være forskelligt fra barnedåb til barnedåb. Der er naturligvis nogle elementer, der går igen på tværs af de forskellige kirker, men der ses også en række forskelle.

Eksempelvis er det i nogle kirker tilfældet, at dåbsbarnet bæres ind ved gudstjenestens begyndelse, mens det i andre kirker foregår således, at dåbsfamilien – og dermed også dåbsbarnet – allerede har indfundet sig i kirken sammen med resten af menigheden ved gudstjenestens begyndelse.

Typisk vil du som en del af dåbsfamilien have mulighed for at forlade kirken efter dåbsceremonien eller inden gudstjenesten, hvilket kan være yderst fordelagtigt, sæt dit barn bliver uroligt, sultent eller skal skiftes.

Langt de fleste kirker har et forberedelsesrum, hvor du vil kunne iføre dit barn dåbskjolen samt amme det i ro og fred. Du kan med fordel afklare, hvorvidt dette er tilfældet for den kirke, hvori dit barn skal døbes, når du booker en tid i kirken. Både præsten, kirkekontoret og kordegnen vil kunne oplyse dig herom.

Hvordan forløber dåbsceremonien?

En central del af en barnedåb er selve dåbsceremonien. Din præst vil uden tvivl gennemgå, hvordan denne forløber, i løbet af mødet, der foregår nogle uger inden dåben, så du ikke er i tvivl om noget.

Trods dette kan det nu også være ganske rart med et overblik på skrift, hvilket vi gerne disker op med.

En dåbsceremoni indledes som regel med en bøn, der afsluttes med, at præsten beder Gud om at tage imod barnet, der om lidt skal døbes. Dernæst taler præsten direkte til dåbsbarnet.

Over barnets ansigt og bryst tegner præsten korsets tegn, mens han spørger, hvad barnets navn er, og medmindre du har et uhørt begavet barn, der kan tale, før det er fyldt seks måneder, er det her, du, din partner eller gudforælderen kommer på banen som barnets talsperson.

Den, der siger barnets navn, er den samme, som bærer barnet. Efter barnets fulde navn er udtalt skal vedkommende, der bærer barnet, efterfølgende svare ja til en række spørgsmål angående trosbekendelsen.

Det sidste spørgsmål, som vedkommende skal svare på, er følgende: “Vil du døbes på denne tro?”

Det er faktisk forskelligt fra kirke til kirke, hvor mange ja’er man skal fylde i hylstret. I nogle skal man nemlig svare ja fem gange, mens det i andre kun er tre. Da du allerede har vendt hele seancen med din præst, vil du næppe være i tvivl om, hvor mange gange du, din partner eller gudforælderen skal svare ja.

Når du, din partner eller gudforælderen har svaret ja til det sidste spørgsmål, drypper præsten lidt vand på barnets hoved tre gange. Den ene gang for Gud fader den almægtige, den anden gang for Jesus og den tredje gang for helligånden. Herefter anbringer præsten sin hånd på dåbbarnets hoved og velsigner det med Guds løfte om at være med fra nu og til evig tid.

Dernæst vender præsten sin opmærksomhed mod dig, din partner, gudforælderen og fadderne og taler lidt om jeres og deres forpligtelser over for barnet.

Huskeliste op til barnedåben

Puha, var?

Det var en hulens masse informationer, hvorfor der er risiko for, at noget af det ikke har sat sig helt fast. Med henblik på at sørge for, at det mest centrale bider sig godt fast til din hjernehinde har vi herunder kreeret en huskeliste over de væsentligste ting at huske på i forbindelse med en barnedåb.

• Et barn skal navnegives senest seks måneder efter fødslen
• Det forventes, at du benytter den kirke, du er medlem af
• Du skal henvende dig hos præsten, kirkekontoret eller kordegnen for at booke tid til en dåb
• Inden dåben skal du vælge mindst to og maksimalt fem faddere. Faddernes navne og adresser skal oplyses til kirkekontoret eller præsten
• Du kan med fordel undersøge, om din kirke har et forbedelsesrum, hvori du kan amme dit barn og iklæde det dåbskjolen
• Det er den, der bærer barnet, som svarer på præstens spørgsmål under ceremonien

Hvad med barnedåbsfesten?

Godt så. Nu har du forhåbentlig helt styr på den del af barnedåben, der vedrører kirken. En barnedåb er dog mere end blot en seance i Guds hus.

Som regel efterfølges kirkebesøget nemlig af en lille fest med mad og drikke. Der er mange forskellige måder, hvorpå man kan holde en barnedåbsfest, og vi vil komme med forslag længere nede. Inden da har vi dog en række andre punkter, som vi ønsker at berøre, da disse ligger forud for selve festen.

Vi starter med gæstelisten…

Hvem skal inviteres?

Dit barns dåb vil du sikkert gerne fejre sammen med alle dem, du holder af. Det være sig formentlig venner og familie. At sammensætte en gæsteliste kan dog være ret svært, for selvom man allerhelst ville invitere hele verdenen, er man ganske enkelt nødt til at skære et sted.

Vi foreslår, at du – eventuelt sammen med dit partner – noterer, hvem I godt kunne tænke jer at få med. Når I har nedfældet alle navnene, må I vurdere, om det er muligt at invitere dem alle.

Hvis ikke, kan I skrive 1 ud fra alle dem, som I ikke vil kunne undvære til dåben, 2 ved dem, som I næstmindst kan undvære, 3 ved dem, som I lidt bedre kan undvære og så videre. Selvom det ikke er sjovt at vælge nogle fra, kan det sommetider være nødvendigt.

Inspiration til invitationerne 

Når du har fået styr på gæstelisten, skal du have sendt invitationer ud til alle dem, du ønsker og håber kan komme til at dåben.

En barnedåbsinvitation bør indeholde information om dato og mødetidspunkt i kirken, hvad I ønsker jer i gave, hvor den efterfølgende barnedåbsfest afholdes.

Herunder følger et udkast til, hvordan teksten i invitationen kunne lyde:

“I anledning af x’s dåb vil det glæde os rigtig meget at se x d. x kl. x.

Vi starter i (navnet på kirken) og kører derefter til (stedet, hvor festen afholdes), hvor vi vil sørge for lidt lækker mad og drikke.

Glade hilsener
x

S.U. senest d. (indsæt dato) til x.

Gaveønsker:
– x
– x”

Langt de fleste ønsker at udsende smukke og bedårende invitationer, der emmer af barnedåb og nyt liv. Hvis dette også gælder for dig, kan du – ved at klikke på knappen herunder – prøve at tjekke Prik og Stregs fine barnedåbsinvitationer, som – i vores øjne – er nogle af de klart smukkeste, der findes. Vi ser det tilmed som en stor fordel, at man har mulighed for at gøre invitationerne personlige via selvvalgte tryk.

Se smukke barnedåbsinvitationer her

Hvis du ikke ønsker at købe færdige invitationer, men selv er en kreativ, tålmodig sjæl, der holder af at lave den slags selv, finder du herunder en række videoer, som muligvis vil kunne inspirere dig til at lave nogle ekstremt smukke barnedåbsinvitationer.

Hvor skal festen afholdes?

Du skal naturligvis beslutte, hvor du ønsker at afholde festen, og her er der en række forskellige oplagte muligheder. Med henblik på at gøre præsentationen af disse så overskuelig som mulig kommer de herunder i punktform:

• På en kro
• I et forsamlingshus
• På en restaurant
• Hjemme i privaten
• I et festtelt i haven
• I selskabslokaler.

Vi mener ikke, at det giver mening at tale om en location er bedre end en anden. Langt henad vejen afhænger det nemlig af præferencer.

Hvad spiser man til en barnedåb?

En barnedåb en af få anledninger, hvortil der faktisk ikke er nogle særlige madtraditioner.

En dåb vil typisk foregå om morgenen eller formiddagen, hvilket typisk har indflydelse på valget af mad, der som regel serveres omkring middagstid til dåbsfesten.

Mange vælger – grundet serveringstidspunktet – at servere en eller flere lettere ret(ter), men som bemærket er der altså ingen faste regler og skikke, så hvad du vælger at servere, er helt op til dig selv.

Mange valgmuligheder er en velsignelse, men også lidt en forbandelse, for – når mulighederne er alt for mange – kan være faktisk svært at få konkrete ideer, fordi man tænker i øst og vest.

Derfor kommer vi herunder med en række forslag til, hvad du kunne servere i forbindelse med en barnedåb.

To rigtig gode muligheder er enten brunch eller buffet. Både brunch og buffet byder nemlig på mange forskellige ting, hvorfor du – med disse løsninger – vil kune være ret så sikker på at servere noget, som alle vil kunne lide.

Hvis du hverken ønsker at servere brunch eller buffet, men derimod er mere til klassiske portionsansretninger og en forret, hovedret og dessert, kommer der herunder bud på, hvad du så kan servere.

Gode forretter til en barnedåbsfest

• Tunmousse
• Rejesalat
• Sommerlig salat
• Suppe
• Tarteletter
• Nybagt brød med smør.

Gode hovedretter til en barnedåbsfest

• Kogt hamburgerryg med kartofler samt persillesovs og grøntsager
• Oksefilet med kartofler samt whiskysovs og grøntsager
• Oksemørbrad med kartofler samt bearnaicesovs og grøntsager
• Roastbeef med kartofler samt whiskysovs og grøntsager
• Okseculotte med kartolfer samt rødvinssovs og grøntsager.

Gode hovedretter til en barnedåbsfest

• Brownies
• Dessertpandekager
• Kagebord
• Blødende chokoladekage
• Chokoladekage
• Kiksekage
• Æblekage
• Lagkage.

Dåbens historie, og hvordan den har udviklet sig som begivenhed 

I artiklens indledning varslede vi, at vi i den afsluttende del ville kigge lidt på barnedåbens historie og komme ind på, hvordan dåben som begivenhed har udviklet sig i løbet af årene, og denne sektion er vi faktisk nået til nu.

Lad os allerførst kigge lidt på, hvad dåben egentlig betyder.

Hvad betyder dåben på et religiøst og eksistentielt plan?

En barnedåb er et kristent ritual, hvor den døbte indlemmes som en del af den kristne menighed.

Med dåben renses barnet og bliver et af Gud børn samt medlem af den kristne kirke.

Selve dåbsritualet ses omtalt i Matthæus-evangeliet, hvor det står beskrevet, at Johannes Døberen døbte Jesus i Jordanfloden – en historie, som de fleste af os har hørt mange gange før.

Hvordan dåben har ændret sig i løbet af årene?

Måden, hvorpå man døbes, har ændret sig en del med tiden. Oprindeligt startede man med det, der kaldes for en voksendåb, hvilket vil sige en regulær neddybning i vand med hele kroppen.

Enhver, der for nyligt har overværet en dåb, ved dog, at en moderne dåb er væsentlig mildere end en såkaldt voksendåb. I dag dryppes der blot lidt vand på barnets pande, og sådan har det faktisk været siden 1517.

Før i tiden var fokus i dåbsceremonien primært på afvaskning og uddrivelse. Dette ændrede sig dog omkring 1912, hvor man kollektivt blev enige om, at synd ikke fandtes hos nyfødte børn.