Loading...
Viden

Hvad skal baby have at spise? – Her er hvad du må give din guldklump

I de første måneder af babys liv består kosten udelukkende af modermælk eller modermælkserstatning – men når barnets alder nærmer sig 4 måneder, er det så småt ved at være tid til at introducere barnet for rigtig mad. Men hvad må baby egentlig få at spise? – Vi giver dig svaret. 

I starten kan og bør baby ikke spise andet end grød – ikke så meget fordi det er et behov baby har, for i den alder er det nemlig fortsat mælken som er den primære kilde til næring. Det er dog en fordel, at baby stifter bekendtskab med fast føde, så man stille og roligt kan lære den lille at spise rigtig mad. 

Hvad må jeg give baby at spise?

Rigtigt mange forældre har spørgsmål om babys kost og især hvad de må få at spise, er et af dem vi støder på ofte. Det er ganske forståeligt, for hvordan skal man vide hvornår baby må få en rugbrød med leverpostej? Det er trods alt ikke fordi man lærer det i skolen eller får undervisning i baby inden fødslen. Du er altså ikke en dårlig forældre, fordi du søger svar. 

Og svar skal du få. I det følgende vil vi hjælpe dig med at få overblikket over hvad baby må få at spise, og hvornår. For nemhedens skyld, har vi valgt at dele kostvejledningen op i alderstrin. 

Buon appetito!

Alder: 4-6 måneder

Når baby er mellem 4 og 6 måneder anbefaler sundhedsplejersken at du begynder at introducere dit barn for fast føde i form af grød eller mos. Det er som sådan ikke fordi dit barn har brug for næringen i grød eller mos, for dit barn skal stadig have regelmæssig bryst eller sutteflaske. Det er nærmere for at baby lærer at spise, og det gør man altså lettest med grød. At tygge sig igennem et stykke franskbrød med ost er simpelthen for stor en opgave for den lille, som formentlig stadig er tandløs. 

Grød og mos er en god måde at lære baby følelsen af at have fast føde i munden, samtidig med at du også lærer baby at få mad af en ske. 

Det er ikke alle babyer der er klar til at spise fast føde allerede som 4 måneder gammel, så mærk efter og aflæs dit barn efter bedste evne, og lad det tage den tid det skal bruge. Der er absolut ingen grund til at stoppe skeen i munden på baby hvis den ikke har lyst til at spise. Baby skal helst ikke have en dårlig oplevelse med spisning. Én enkelt skefuld kan sagtens være rigeligt og en succes. 

Husk desuden også at lære guldklumpen at drikke vand af en kop. Det er oplagt at introducere barnet for koppen samtidig med måltidet – ligesom det er tilfældet når du spiser mad, så kan baby også have brug for lidt at skylde ned med undervejs. 

Det må baby få at spise

  • Grød: Hirse-, majs- og boghvedemel. Lidt senere, når barnet har vænnet sig til grøden, kan du prøve med lidt grovere grød af majs-, hirse- og boghvedeflager.
  • Frugtmos: Melon, pære, banan, fersken, æble.
  • Grøntsagsmos: Kartofler, gulerod, majs, blomkål, squash, ærter, broccoli. 

Alder: 6-8 måneder

Hvis det er gået fint med at introducere baby for grød og mos, vil baby formentlig være klar til at kaste sig over lidt grovere måltider nu. I denne periode begynder baby at tænke over smagsforskelle, ligesom det er en fordel at lære baby, at mad kan have forskellige teksturer. Havregrød vil for eksempel føles anerledes i munden end kartoffelmos – det må baby gerne lære. 

Har du ikke gjort det endnu, så kan du godt begynde at tænke måltider med skemad med på babys dagsprogram. Baby skal stadig have flaske eller bryst, men nu begynder maden så småt at erstatte mængden. I slutningen af perioden behøver baby ikke mere end tre flasker dagligt. Næring og mæthed kommer nu fra rigtige måltider. 

Det er også i denne periode, at baby begynder at kunne mere selv. Motorikken vil hos nogle børn (Læs: ikke alle!) være god nok til, at baby selv kan føre maden fra tallerkenen til munden. Fedt! Lad endelig den lille spise selv. 

Fingermad, som baby kan hygge med selv er en god idé. Det styrker babys motorik og autonomitet – baby lærer, at den ikke nødvendigvis skal være afhængig af dig, og faktisk kan klare ting selv. Husk dog at holde øje med barnet så du er klar til at hjælpe hvis uheldet er ude, og et stykke mad sætter sig på tværs i halsen. 

Husk vand til måltiderne, som nu kan bestå af:

Det må baby få at spise:

  • Havregrød og øllebrød. Grød af rug, byg eller hvede. 
  • Alle slags frugt og bær – som mos, kogt eller frisk. 
  • Grøntsager
  • Ost og hårdkogt æg
  • Kød. Fisk, lam, ko, gris, kylling osv. Vær dog opmærksom på, at baby ikke må spise store rovfisk som eksempelvis tun. Det skyldes niveauet af kviksølv i fisken, som kan være skadelig for barnet. 

Alder: 8-12 måneder

Det er i denne periode, at barnet så småt nærmer sig et rigtigt måltid i stil med det voksne spiser. Anretningen er dog stadig vigtig at have i mente, da der kan være udfordringer forbundet med at tygge for store stykker – særligt hvis tænderne endnu ikke er kommet ordentligt frem. 

Det er også i denne periode, at børn kan begynde at lære selv at bruge ske eller gaffel. Plastikgaflen er lidt lettere at bruge end skeen, så det er et godt sted at starte. Det kan være svært selv at få maden på gaflen, så start med at hjælpe ved at stikke gaflen gennem maden og overlad så resten til baby. Giv ham gaflen i hånden og se om ikke han kan finde ud af at føre den op til munden selv. 

Junior skal naturligvis også have lov til at have fingrene i maden – bestik kan være svært, så lad endelig dit barn gå i krig med klør fem. De lærer ikke bare at spise selv, de får også stor tilfredsstillelse i at kunne selv.

Det må baby spise:

Dit barn må nu spise stort set det samme som resten af familien. Vær dog stadig opmærksom på størrelsen af mundfuldende. 

  • Ris og pasta
  • Rugbrød med pålæg.

Hvem skal give baby mad?

Som udgangspunkt er det en fordel, at mor eller far står for maden. Baby er formentlig vant til, at det er mor der ammer eller mor OG far der giver mad med flaske, så koblingen mellem mad og forældre er til stede. 

Derfor vil det i de fleste tilfælde være en fordel, især i starten, at det er mor eller far der styrer skeen og sørger for maden. Med tiden kan andre dog sagtens overtage – vi gætter på, at de fleste bedsteforældre vil være henrykte ved udsigten til at hygge med barnebarnet over en potion grød. 

Det vigtigste er i virkeligheden, at barnet forbinder måltidet med noget positivt. Tryghed og hygge er nøgleordene, når det kommer til spisningen. 

Hvad skal baby have at drikke?

Baby skal naturligvis også have noget at skylde maden ned med, og til det formål er vand fremragende. Saftevand og juice smager herligt, men hold dig til vand. Det er bedst for barnet, som ikke har godt af de store mængder sukker der er til stede i førnævnte. 

Vandet giver du, i starten, til baby af et snapseglas eller en lille kop. Senere kan du uden problemer lade baby drikke af et almindeligt glas. Nogle børn kan dog finde på at bide i koppen, hvorfor det kan være en fordel at den er af et lidt blødere materiale som eksempelvis blødt plastik. 

Hvornår skal baby begynde at spise mad?

Udover modermælken som baby skal have det første lange stykke tid, så siger man som tommelfingerregel, at man kan begynde at give grød når barnet er omkring 4 måneder. 

Nogen vil formentlig begynde lidt før eller lidt senere – det er helt fint. Det vigtigste er bare, at barnet har lyst til at spise, og så i øvrigt fortsat får sin modermælk fra bryst eller flaske. 

Det er vigtigt ikke at presse barnet, for mad skal forbindes med noget positivt og ikke noget som bare skal overstås. Børn er meget forskellige, og nogen vil være klar til at spise grød tidligere end andre – nøjagtigt ligesom nogen taler eller går før andre. Lad være med at sammenlign med andre, og aflæs i stedet hvilket tempo DIT barn har brug for. 

Hvor tit skal baby spise mad?

I starten er det rigeligt at nøjes med at give barnet skemad en enkelt gang om dagen. Som sagt tidligere giver man skemaden i starten for at barnet kan vænne sig til det, og altså ikke som et decideret måltid. I begyndelsen er det vigtigt at barnet ikke får for meget skemad, så barnet ikke længere er sultent efter mælk.  

Det ændrer sig dog senere, hvor barnet begynder at drikke mindre mælk, i takt med at det spiser mere skemad. Så i første omgang skal barnet selvfølgelig spise når det er sultent. Du kan tage udgangspunkt i dig selv, hvis du altså husker dine måltider. 

Start derfor langsomt ud med ét måltid med skemad om dagen, og juster så løbende mængden opad, så dit barn til sidst har skemaden som hovedmåltid og modermælken som supplement. 

Hvad gør jeg, hvis mit barn ikke kan lide maden?

Det er ikke unormalt, at særligt helt små børn, spytter deres mad ud. Det behøver dog ikke betyde, at baby ikke kan lide din mad og synes du er en dårlig kok. Særligt de aller mindste børn har endnu ikke styr på teknikken når man skal spise, og vil derfor helt naturligt skubbe maden ud af munden. 

Så bare rolig – at dit barn spytter maden ud, betyder altså ikke at det smager dårligt, eller at dit barn er kræsent. Det afhænger dog af barnets alder, for senere hen, når det bliver mere bevidst, kan det sagtens være med vilje at broccolien havner på gulvet efter en tur i munden. 

I starten vil det mest være konsistensen som barnet bemærker og ikke nødvendigvis smagen. Derfor taler man ikke rigtigt om, at et lille barn ikke kan lide maden. 

Det er i øvrigt vigtigt, at du prøver at introducere barnet for så mange smage og teksturer som muligt – netop for at undgå, at du får et kræsent barn. 

Men hvad så, hvis dit barn virkelig ikke kan lide maden? – Det er naturligvis op til dig selv, men tag udgangspunkt i hvordan du selv har det, når du smager noget nyt. Ofte skal man have det i munden et par gange inden man vænner sig til en ny smag. Så giv dit barn chancen for at smage maden af flere omgange og se om ikke barnet lærer at kunne lide maden til sidst. 

Hvad må baby IKKE få at spise?

Selvom det ville have været let, så er det desværre ikke alt din baby må få at spise. Det indvendige system er ikke færdigudviklet og derfor kan det ikke håndtere de samme madvarer som vi voksne indtager. I de fleste tilfælde vil baby ikke tage decideret skade af at indtage de forkerte madvarer, men det kan give problemer som dårlig mave, opkast og lignende. Og så er der ingen grund til at panikke hvis dit barn indtager en af de forbudte råvarer – det er ingen katastrofe, og baby skal nok overleve. Du risikerer måske bare, at baby får dårlig mave, hvilket bliver DIT problem, når baby ligger på sit puslebord og skal skiftes.

Prøv dog for så vidt at nedsætte mængden eller endnu bedre, helt at undgå at dit barn indtager råvaren. 

Følgende skal kun indtages i moderate mængder:

Barn under 1 år: 

  • Grøntsager med store mængder nitrat: Rødbede, spinat, selleri, fennikel. 
  • Rosiner – Maksimalt 50g om ugen.
  • Kogte ris og risengrød
  • Salt og andre krydderier
  • Sukker
  • Komælk
  • Rovfisk – indeholder store mængder kviksølv
 

Følgende er forbudt for din baby at spise:

  • Honning – kan være giftigt i de små tarme
  • Bestemte syrnede mælkeprodukter: ymer, fromage frais, yoghurt. skyr
Hvad skal baby have at spise? – Her er hvad du må give din guldklump
Vurder artiklen
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *