Ny forskning afslører: Rygning under graviditeten påvirker dit barns BMI

Ny forskning afslører: Rygning under graviditeten påvirker dit barns BMI

Et nyligt afsluttet videnskabeligt studie, publiceret i tidsskriftet Early Human Development, fokuserer på et emne, der er blevet diskuteret meget de seneste år, nemlig hvordan et barn påvirkes af, at mor ryger under graviditeten og ikke mindst hvorfor

Forskerne Lilac Lev-Air, Rachel Bachner-Melman, Ada H. Zohar, Richard Ebstein og David Mankuta har netop publiceret en – for os – interessant artikel i tidsskriftet Early Human Development. Studiet er imidlertid ikke kun interessant for os, men også vores mange læsere, hvorfor vi her bringer et sammenkog af studiets vigtigste pointer.

Studiets fokus

Studiet foksuerede på mange ting – særligt hvilke forskelle der tilsyneladende er på babyer af mødre, der ryger, og mødre, der ikke ryger. De forskelle, som studiet særligt fokuserede på, vedrørte vægt- og temperament-mæssige forhold.

Hvad viser tidligere studier om de samme emner?

Som ethvert andet videnskabeligt studie står dette her studie naturligvis også på skuldrene af tidligere studier om samme emne.

Dette kommer blandt andet til udtryk i dette studies hypoteser, der er udformet med afsæt i observationer fra tidligere lignende studier. En række af disse tidligere studier havde antydet en sammenhæng mellem, at et barn hyppigere rammes af fedme, hvis dets mor ryger under og efter graviditeten, end hvis moren afholder sig fra at suge løs af nikotin-stængerne, mens andre studier antydede, at mødre, der ryger under graviditeten, oftere får undervægtige børn end mødre, der ikke ryger under graviditeten.

Ovenstående påvisninger står egentlig umiddelbart lidt i kontrast til hinanden, men der er en fin forklaring på, hvorfor et barn af en mor, der ryger, typisk vil gå fra at være undervægtigt lige efter fødslen til at blive overvægtig senere i livet.

LÆS OGSÅ: Hvor meget må man løfte som gravid?

Forklaringen er, at moderen – grundet barnets lave BMI når det fødes – overfodrer barnet med henblik på at fremskynde vægtøgningsprocessen. Dermed vænnes barnet til at spise mere, end det har brug for, og det er ikke alle, der formår at bryde det mønster, når barnet er blevet normalvægtigt.

Mødre, der ryger under og efter graviditeten, er uden tvivl et felt, der er præget af mange postulater og fordomme fra manden på gaden. Derfor er det ekstremt værdifuldt, når nogle forskere kaster sig over emnet, og med afsæt i videnskabelige metoder kommer frem til en række spændende konklusioner, som må siges at være det tætteste, vi mennesker kommer på en reel sandhed inden for et kryptisk felt.

Som bemærket fokuserer det nyligt afsluttede studie også på et spædbarns temperament, og om dette påvirkes positivt eller negativt af, at mor ryger under graviditeten. Ligeledes er der i studiet fokus på, hvorledes et spædbarns temperament influerer på barnets BMI.

Som udgangspunkt tænker mange sikkert, at der ikke er en sammenhæng mellem et spædbarns temperament, og om barnets mor røg under graviditeten, men faktisk er der en række studier, som antyder en sammenhæng.

Der findes eksempelvis studier, der påviser en øget risiko for, at et barn får ADHD, hvis moderen ryger under graviditeten, og da børn med ADHD typisk har et besværligt sind og et større temperament end gennemsnittet, kunne noget altså godt tyde på, at hvis en mor ryger under graviditeten, så påvirkes barnets temperament.

Ovenfor er du allerede blevet fodret med en række videnskabelige guldkorn, men vi har heldigvis flere til dig.

Du skal nemlig da også have indsigt i de indsigter, som Lilac Lev-Air, Rachel Bachner-Melman, Ada H. Zohar, Richard Ebstein og David Mankuta har gjort sig i deres nye studie. Inden vi når så langt, vil vi dog lige redegøre for en række praktiske forhold for studiet.

Studiets hypoteser

Med afsæt i tidligere studier om samme felt udformede forskerne af det nyligt publicerede studie fire hypoteser, som lød sådan her:

  • En større andel af de mødre, der røg under graviditeten, vil undlade at brystfodre deres barn end de mødre, der ikke røg under graviditeten
  • Nyfødte babyer af mødre, der røg under graviditeten, vil – gennemsnitligt set – have en højere BMI end babyer af mødre, som ikke røg i selvsamme periode. Disse BMI-mæssige forskelle vil være forsvundet efter et år
    • Hos Babyhelp undrer vi os meget over denne hypotese og ræsonnementet bag, da den strider direkte mod tidligere studiers observationer. Forskerne i dette studie blev dog også klogere, men mere om det senere
  • Babyers BMI ved fødslen og mødrenes spiseforhold og fodringspraksisser vil kunne hjælpe med at forudsige barnets BMI, når dette fylder 1 år. Mødrenes adfærd vil være en større forudsigelsesfaktor for babyer af mødre, der røg under graviditeten
  • Der vil være en signifikant forskel, når det kommer til spædbørnenes temperament, alt efter om deres mor røg under graviditeten eller ej.

Studiets fremgangsmåde

Studiet involverende fra start 199 kvinder, som fødte et barn i perioden marts 2009 – oktober 2011.

107 af kvinderne var ikke-rygere under graviditeten, mens de resterende 88 røg under graviditeten.

Forskerne henvendte sig til kommende mødre på de dage, hvor forskerne var til stede (som regel en gang om ugen), hvor de blev fortalt om undersøgelsen og spurgt, om de ville deltage.

LÆS OGSÅ: Hvornår vokser maven mest, når man er gravid

Blandt de ikke-rygende kommende mødre var det dem fra samfundslag med mindre midler (det fandt man ud af gennem et spørgeskema), som man valgte til at deltage, da de demografisk passede bedst med gruppen af rygende mødre. Omkring halvdelen af de kommende mødre, både rygere og ikke-rygere, indvilligede i at deltage i undersøgelsen.

Forsøgspersonernes demografi

Når det kom til alder og antal af børn, var der ikke den store forskel på forsøgspersonerne i de to grupper, altså dem, der røg i den ene gruppe, og så dem, der ikke røg, i den anden.

Der var dog en række demografiske forskelle. Procentvis var færre af de mødre, der røg, gift end mødre, der ikke røg. Ligeledes var der forskel på uddannelsesniveauet i de to grupper. De mødre, der ikke røg, havde samlet set et højere uddannelsesniveau end de mødre, som røg.

Indsamling af data

Indsamlingen af data forløb på lidt forskellige måder. Som udgangspunkt indrapporterede de medvirkende mødre selv alle dataene. Mange af dataene kom dog fra officielle registreringer, for eksempel kom barnets vægt og længde som nyfødt fra det hospital, hvorpå barnet blev født.

Derudover blev der i undersøgelsen benyttet spørgeskemaundersøgelser til blandt andet at få indsigt i mødrenes fodringspraksisser og barnets temperament.

Forskernes fremgangsmåde var som følge: En-to dage efter at forsøgspersonerne var blevet mødre, indrapporterede de data om graviditeten, barnets vægt og højde, deres egen vægt samt højde og så videre. På samme tidspunkt skulle mødrene forudsige deres egen vægt om otte måneder. Efter de otte måneder blev mødrene kontaktet med henblik på at se, hvorvidt deres forudsigelse holdt stik.

Efter et år – altså fire måneder senere – blev de igen kontaktet, og her skulle de blandt andet færdiggøre en række spørgeskemaer om blandt andet barnets temperament samt indrapportere barnets vægt og højde.

Hvad fandt forskerne ud af?

Nu har vi styr på, hvordan forskerne indsamlede de mange data. Disse blev naturligvis bearbejdet, hvilket skete på mange forskellige måder, blandt andet med t-tests og chi-square tests.

Selve analysedelen er – for at sige det mildt – lidt forvirrende og kompleks i for os dødelige. Det vigtigste er da også resultaterne, og disse er heldigvis ganske forståelige!

Herunder gennemgår vi hypoteserne en for en og forholder disse til studiets resultater.

  • Første hypotese: En større andel af de mødre, der røg under graviditeten, vil undlade at brystfodre deres barn end de mødre, der ikke røg under graviditeten.

Denne hypotese holdt stik. 20,7 % af de mødre, der røg under graviditeten, undlod nemlig at brystfordre deres barn, mens den procentvise andel hos ikke-rygende mødre blot var 5,6. I studiet blev der ikke fundet nogen signifikante korrelationer mellem antallet af måneder med brystamning og barnets BMI som 1-årig.

  • Anden hypotese: Nyfødte babyer af mødre, der røg under graviditeten, vil – gennemsnitligt set – have en højere BMI end babyer af mødre, som ikke røg i selvsamme periode. Disse BMI-mæssige forskelle vil være forsvundet efter 1 år.

Denne hypotese holdt ikke stik. Det viste sig nemlig, at de babyer af mødre, der røg under graviditeten, i gennemsnit havde en lavere BMI ved fødslen end de babyer, som havde ikke-rygende mødre. De babyer med mødre, der røg under graviditeten, havde i gennemsnit en BMI på 14,13, da de kom til verdenen, mens BMI’en for babyer med ikke-rygende mødre var 14,93.

Dette overraskede egentlig ikke os, da det blot harmonerede med tidligere studiers observationer og resultater. Det eneste, der overraskede os, var derfor, at forskerne i dette studie havde denne tvivlsomme hypotese.

Dog holdt anden del af hypotesen stik – forskellene var nemlig stort set udjævnet efter 1 år.

  • Tredje hypotese: Babyers BMI ved fødslen og mødrenes spiseforhold og fodringspraksisser vil kunne hjælpe med at forudsige barnets BMI, når dette fylder 1 år. Mødrenes adfærd vil være en større forudsigelsesfaktor for babyer af mødre, der røg under graviditeten.

Studiet viste, at for ikke-rygende mødre var BMI’en for nyfødte babyer den eneste signifikante forudsigelsesfaktor for barnets BMI som 1-årig.

Omvendt forholdt det sig for babyer af mødre, der røg under graviditeten. Her kunne babyens BMI ikke bruges som forudsigelsesfaktor for barnets BMI som 1-årig.

Det kunne til gengæld, hvad forskerne kaldte ’maternal pressure to eat’. Jo mere moderen pressede barnet til at spise, desto højere blev barnets BMI som 1-årig. Ikke så overraskende.

’Maternal pressure to eat’ var imidlertid ikke den eneste faktor, der viste sig at kunne bruges som forudsigelsesfaktor for BMI’en som 1-årig for børn med mødre, der røg under graviditeten. Også den faktor, som forskerne kaldte for ’change in maternal disordered eating behaviors’ viste sig at være nyttig.

For mødre, der røg under graviditeten, betød en stigning i ’disordered eating’ nemlig, at barnets BMI blev højere, når dette fyldte 1 år.

Sidst, men ikke mindst viste studiet, at de rygende mødre, der var særligt optaget af deres egen vægt, også var optaget af deres barns vægt, og at de var mere tilbøjelige til at presse barnet til at spise og konsekvent komme sig end de rygende mødre, som ikke gik så meget op i egen vægt.

  • Fjerde hypotese: Der vil være en signifikant forskel, når det kommer til spædbørnenes temperament, alt efter om deres mor røg under graviditeten eller ej.

I studiet benyttede forskerne sig af en MANOVE-analyse med henblik på at undersøge de grupperede forskelle i det rapporterede niveau af børnenes temperament.

Analysen viste en signifikant forskel mellem babyer af mødre, der røg under graviditeten, og ikke rygende-mødre, når det kom til børnenes evne til at orientere sig sa mt hyppigheden af børnenes grin og smil.

LÆS OGSÅ: Hvad må man ikke spise som gravid?

Der blev dog ikke observeret forskelle, når det kom ’distress signal’ såsom ’activity level, distress to limitations, distress to dudden og soothability’.

Med det, som du indtil videre har læst, vil du sikkert gætte på, at børn af ikke-rygende mødre vil være dem, der var bedst til at fokusere lang tid ad gangen, og dem, der smilte og grinte hyppigst, men faktisk viste dig sig at være omvendt for respondenterne i dette studie.

Forskerne var da også selv overraskede, da tidligere studier havde antydet det præcis modsatte, men det var nu engang det, som dataene viste forskerne i dette studie.

Med henblik på at belyse sammenhængen mellem et barns temperament og dets BMI valgte forskerne at kigge særskilt på de to grupper, altså en gruppe med børn af mødre, der røg runder graviditeten, og en gruppe med børn af ikke-rygende mødre. Dette gjorde de blandt andet for at holde mødrenes forandring i ’disordered eating’ konstant.

Hos børn af mødre, der røg under graviditeten, kunne de ikke se nogen sammenfald mellem niveauet af barnets ’distress’ og dets BMI, mens det forholdt sig anderledes med den anden gruppe. Overordnet set forholdt det sig i denne sådan, at desto sjældnere mødrene havde følt, at deres børn grinte og smilte, desto højere var børnenes BMI som 1-årig.

Her er det vigtigt at indskyde, at mængden af smil og grin baserer sig på respondenternes vurdering i en spørgeskemaundersøgelse. Der er altså ikke foretaget en kvantitativ optælling af, hvor ofte et barn har grinet eller smilet.

Ekstremt opmærksomme og pleasende mødre kan derfor godt have følt, at deres barn ikke har smilt og grint særligt ofte, netop fordi de er så opmærskomme og måske lidt bekymringssyge, mens mere afslappede forældre ikke har studset over manglen på smil eller grin.

Afrunding

Hos Babyhelp.dk elsker vi altid at dykke ned i studier, der beskæftiger sig med børn og babyer. Derfor har det også været en fornøjelse at opnå nye indsigter ved hjælp af dette studie.

Overordnet set synes vi, at de vigtigste pointer fra studiet er følgende:

  • Spædbørn af mødre, der ryger under graviditeten, fødes typisk med en lavere BMI end børn af mødre, der ikke ryger under graviditeten
  • Spædbørn af mødre, der ryger, har øget risiko for at blive fede
  • Spædbørn af mødre, der ryger, er (måske) mere lattermilde og glade end spædbørn af ikke-rygende mødre
  • Hvis moren er fokuseret på egen vægt, er hun sandsynligvis også fokuseret på sit barns vægt
  • Mødre, der ryger, afholder sig i større grad fra brystfordre deres børn end ikke-rygende mødre.

Kilde: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0378378218306662