At opfostre et barn er på ingen måde gratis. I denne artikel giver vi dig et overblik over, hvad udgifterne til et barn som minimum beløber sig til pr. måned.
I 2015 lavede Rockwool Fondens Forskningsenhed sammen med Center for Alternativ Samfunds Analyse (CASA) en stor undersøgelse, hvor de blandt andet regnede sig frem til danskernes minimumsbudgetter.
Undersøgelsen er ikke længere spritny, men da de økonomiske forhold ikke har ændret sig synderligt meget siden 2015, mener vi bestemt, at tallene fra undersøgelsen stadigvæk må anses som værende yderst relevante og rammende.
I analysen fremgår det, at minimumsbudgettet for et barn befinder sig på omkring 3.200 kroner pr. måned. I dette budget er der dog ikke indregnet udgifter til pasning, hvorfor mange – inklusive os – vil mene, at 3.200 kroner er for lavt sat.
Faktisk mener vi, at du godt kan forvente, at de månedlige udgifter til et barn beløber sig til omkring det dobbelte af 3200 kroner.
Derfor rækker 3200 kroner pr. måned formentlig ikke
Som netop bemærket mener vi ikke, at det er realistisk at holde de månedlige udgifter til et barn nede på 3200 kroner. I dette afsnit vil vi argumentere for dette standpunkt.
Et af hovedargumenterne for, at vi mener, at 3.200 kroner er et skævt estimat, er, at der ikke er taget højde for udgifter til børnepasning, og sådanne udgifter bliver altså meget svære at komme udenom som forælder.
I 2018 udgav Danmarks Statistik en oversigt over landsgennemsnittene for taksterne i daginstitutionerne. I denne oversigt fremgår det, at det gennemsnitlige samlede beløb for pasning af et barn er 223.000 kroner, fra barnet starter i vuggestue, til det er færdig med at gå i fritidsklub.
De 223.000 kroner er – som bemærket – gennemsnittet, og derfor er det ikke sikkert, at det beløb svarer til det, som du ender med at bruge på pasning af dit barn.
Uanset hvad er det dog naivt at antage, at du helt slipper for nogen udgifter til det område, og særligt derfor mener vi, at 3.200 kroner er urealistisk lavt sat.
LÆS OGSÅ: Omfattende artikel om børnetestamente
Et yderligere argument herfor er, at der i budgettet på de 3.200 kroner ikke er medregnet udgifter til receptpligtig medicin til barnet, hvilket de færreste kommer udenom at måtte investere i på et tidspunkt.
Eksperterne i undersøgelsen mener da også, du skal bruge mere
I undersøgelsen vedkender eksperterne da også, at de ikke selv tror på, at de 3.200 kroner rækker i praksis. Faktisk forventer de, at man skal afsætte hele 6.324 kroner om måneden til et barn, hvis alle udgifter skal dækkes.
Dermed er det ikke forkert at konkludere, at det er ret så dyrt at få et barn, og et godt råd er derfor, at man får strømlinet sin økonomi og lagt fornuftige budgetter, når en lille ny melder sin ankomst. Et par gode tips i den henseende er at undersøge, om man kan minimere nogle af sine faste udgifter.
Det kan være, at der er noget at spare på indkøbene, hvis disse planlægges grundigt med afsæt i et kig i tilbudsaviserne. Måske kan de månedlige eludgifter mindskes, hvis man skifter elselskab. Ydermere er det ikke umuligt, at der kan være noget at hente i forhold til udgifter til internet og mobil-abonnement.
Hvis du har appetit på endnu mere info om, hvad det koster at få et barn, hvilken økonomisk støtte du kan søge i den forbindelse, og hvilke udgiftsposter der formentlig bliver de største, kan du tjekke vores lange og dybdegående artikel om emnet via linket herunder.
Tryk her, hvis du vil læse yderligere om, hvad det koster at få et barn.
Kildeliste
- Rockwool Fondens Forskningsenhed
- Danmarks Statistik
- Center for Alternativ Samfunds Analyse (CASA)
- Santanderconsumer.dk