Modermælkserstatning (MME) – Guide med vigtige informationer

Modermælkserstatning (MME) - Guide med vigtige informationer

Hvis du enten ikke kan eller har valgt ikke at amme, kan du i stedet give barnet modermælkserstatning, så du er sikker på, at barnet får den nødvendige næring.  I denne guide kan du blive klogere på modermælkserstatning og få svar på de mest almindelige spørgsmål.

Forskellen på brystmælk og modermælkserstatning

Opdateret oktober, 2024

Modermælkserstatning (MME) er en erstatning for brystmælk. MME kan helt erstatte brystmælken, hvilket betyder, at barnet ikke har behov for anden næring, før det er klar til at spise fast føde, når det er omkring 4-9 måneder.

Modermælkserstatningen imiterer brystmælken rigtig, rigtig godt og der er derfor alle de nødvendige næringsstoffer i mælken, så barnet får det, der skal til for en sund og naturlig udvikling.

Det anbefales dog alligevel, at barnet får brystmælk fra moderen, hvis det er muligt, da indholdet i modermælken løbende ændrer sig og tilpasser sig barnets skiftende behov – både i forhold til mængden og mælkens indhold af næringsstoffer. Modermælk fra moren indeholder desuden antistoffer, som kan sikre barnet et stærkere immunforsvar. Antistofferne er ikke at finde i modermælkserstatning.

Hvornår giver man modermælkserstatning?

Modermælkserstatning kan benyttes som fuldstændig erstatning for brystmælk eller som et supplement, hvis kvinden ikke producerer nok mælk til at mætte barnet ved amning.

Der kan være flere grunde til, at det kan blive nødvendigt at give barnet modermælkserstatning. Disse grunde kan være:

  • Amningen fungerer ikke
  • Der produceres ikke nok modermælk i kvindens bryster
  • Kvinden har valgt ikke at amme
  • Barnet skal passes og kan derfor ikke blive ammet

Hvad er modermælkserstatning lavet af?

Selvom forestillingen om at der sidder et par hundrede kvinder på række og ammer ud i en flaske, som var de malkekøer, er sjov, er det ikke sådan modermælkserstatning bliver til.

Det meste MME er lavet på ko-mælk, som så er blevet tilsat alle de nødvendige vitaminer, fedtstoffer og lignende, som en baby har behov for. Modermælkserstatning består af protein, kulhydrater, vitaminer og mineraler, som tilsammen udgør en lækker lille cocktail med alt det nødvendige baby skal bruge for at vokse sig stor, sund og rask.

Der findes to typer af modermælkserstatning

Modermælkserstatning er ikke noget, som man kan få frisk, ligesom en liter komælk i køleren i supermarkedet. I stedet er al MME gjort langtidsholdbar ved enten varmebehandling eller frysetørring.

Ved varmebehandling er resultatet flydende modermælkserstatning, som man køber i små kartonner eller brikker. Hvis MME derimod er frysetørret, bliver det til pulver, som du køber i en æske eller bøtte og selv blander op med afkølet kogt vand derhjemme.

LÆS OGSÅ: Udregn hvor meget mælk baby skal have

Om du vælger den ene eller den anden løsning, er helt op til dig, da indholdet er det samme. Fordelen ved at vælge MME i brikker er, at du ikke skal til at bøvle med at koge vand og udregne blandingsforhold. Til gengæld vil den flydende modermælkserstatning typisk være dyrere i længden end MME som pulver.

Produkter som omtales i de kommende afsnit

  • Testvinder
    1
    Semper Allomin 1 200ml 20cl - Modermælkserstatning (MME) – Guide med vigtige informationer - Babyhelp.dk
    Semper Allomin 1 200ml 20clSet til 11 kr. På lager
    Køb hos Semper Allomin 1 200ml 20cl hos Med24.dk
    11 kr.
  • 2
    Semper Allomin 2 800g - Modermælkserstatning (MME) – Guide med vigtige informationer - Babyhelp.dk
    Semper Allomin 2 800gSet til 86 kr. På lager
    Køb hos Semper Allomin 2 800g hos Billigmedicin
    86 kr.
  • 3
    Nestlé Nan Pro 1 20cl 1pack - Modermælkserstatning (MME) – Guide med vigtige informationer - Babyhelp.dk
    Nestle Nan Pro 1 20clSet til 8 kr. På lager
    Køb hos Nestlé Nan Pro 1 20cl 1pack hos Med24.dk
    8 kr.
  • 4
    Baby Brezza Formula Pro Advanced - Modermælkserstatning (MME) – Guide med vigtige informationer - Babyhelp.dk
    Baby Brezza Formula Pro AdvancedSet til 2.097 kr. På lager
    Køb hos Baby Brezza Formula Pro Advanced hos BabySam
    2.097 kr.
  • 5
    Modermælkserstatning (MME) – Guide med vigtige informationer - Babyhelp.dk
    Nestle Nan Pro 1 800gPriser på vej
I samarbejde med PriceRunner. Oplysninger er vejledende.

Husk at vælge den MME som passer til barnets alder

Når du køber modermælkserstatning, skal du være særligt opmærksom på, hvilken alder den pågældende MME er tiltænkt. Der findes nemlig både til helt små og til lidt større babyer. Du kan altid læse på pakken, hvilken alder erstatningen er til.

Den letteste måde at vurdere hvilken alder modermælkserstatningen er til, er ved at kigge efter om der står 1 eller 2 på pakken.

Klik på billedet for at læse mere om produktet. 

  • Står der 1 på pakken er MME til nyfødte på 0-6 måneder.
  • Står der 2 på pakken er MME til babyer på over 6 måneder.

Forskellen på modermælkserstatning 1 og 2 er ikke enorm, men der er lavet små ændringer i indholdet, som gør, at de hver især passer bedst muligt til deres respektive aldergrupper. Den mest markante forskel er i fedtprocenten, som er højest i 1’eren, hvor barnet har mere brug for fedt end senere.

Hvordan tilbereder man modermælkserstatning?

Hvordan man tilbereder MME afhænger af, om du har valgt den flydende løsning, som allerede er blandet op, eller om du har valgt pulver, som du selv skal blande.

Klik på billedet for at læse mere om produkteterne herunder. 

Pulver MME

Pulveret skal tyndes op med vand. Vandet skal være kogt og derefter afkølet. Vi anbefaler, at du følger brugsanvisningen på pakken nøje, da det her vil fremgå hvilke mængder vand og pulver, som skal blandes sammen.

Bruger du for meget pulver i forhold til vand, kan barnet risikere at få for lidt væske og i værste fald kan de små nyrer risikere at blive belastet unødigt.

Hvis du derimod bruger for meget vand i forhold til pulver, får barnet måske ikke den næring og energi, som det har brug for.

Flydende MME

Flydende modermælkserstatning er ofte lettere at have med at gøre, da du ikke skal bekymre dig om blandingsforhold. Til gengæld skal du måske bekymre dig om din økonomi, for den flydende MME er ofte væsentligt dyrere end pulver.

Tilberedningen af flydende MME er helt simpel og kræver kun at du åbner kartonnen/brikken og hælder indholdet over i en sutteflaske. Du slipper ikke for at opvarme mælken, hvilket du kan gøre i et vandbad eller i mikrobølgeovnen.

Lad en maskine gøre arbejdet for dig

Er der plads i budgettet, kan du overveje at investere i en Babybrezza.

Denne geniale maskine kan bedst sammenlignes med en en Nespresso-maskine til sutteflasker. Det er dog ikke kaffe, som fyldes i sutteflasken, men i stedet frisklavet modermælkserstatning.


Maskinen sørger selv for at dosere den rette mængde pulver og vand, så blandingsforholdet altid er perfekt. Derudover varmer Babybrezza selv vandet op, så det har den helt rette temperatur og derfor straks er drikkeklar.

Vi indrømmer gerne, at Babybrezza er mere ‘nice-to-have’ end ‘need-to-have’, men som forælder har man i forvejen så mange andre ting, som skal ordnes, hvorfor selv den mindste hjælp i dagligdagen er kærkommen. Hvis du har råd, kan vi derfor på det varmeste anbefale at investere i en Babybrezza.

Babybrezza kan købes her

Hvilken modermælkserstatning skal jeg vælge?

De to største producenter af modermælkserstatning, hvis produkter du finder herhjemme, er Semper og og Nestle, som står bag henholdsvis Allomin og NAN. Forskellen på de to produkter er minimal, så der er ikke umiddelbart nogen grund til at vælge den ene fremfor den anden.

Arla har dog også meldt sig på banen med en modermælkserstatning i deres ‘Baby & Me’ produktserie af mad og drikke til børn. Alle Arla’s ‘Baby & Me’ produkter er økologiske.

LÆS OGSÅ: Hvornår må baby få æg?

Selvom indholdet overordnet set er ens, smager MME fra Semper, Nestle og Arla ikke ens. I nogle tilfælde kan baby derfor synes mere om smagen af den ene eller den anden – i dette tilfælde kan baby jo passende tage beslutningen for dig.

Nogle sundhedsplejersker anbefaler, at man skifter lidt imellem produkterne løbende, så barnet lærer at synes om forskellige smage.


Se prisen

Se prisen

Hvordan giver man modermælkserstatning?

Modermælkserstatning gives med en sutteflaske. Tilbyd baby flasken når han viser tegn på sult. Det er ikke alle børn, som straks accepterer sutteflasken, så forbered dig på at barnet skal introduceres for flasken et par gange, inden det lykkes.

Placer barnet i armene og sørg for øjenkontakt undervejs. Jo mere trygt og godt barnet ligger, des større er chancen for, at barnet tager imod sutteflasken. En ammepude kan være en fordel for både baby og mor/far, når der skal gives flaske. Øjenkontakt er vigtig, imens barnet spiser.

Det er ikke sikkert, at baby spiser op – det er helt okay! Tving ikke barnet til at spise det hele, hvis det giver signal til at være mæt.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Sundhedsstyrelsen har fingeren på pulsen, når det drejer sig om, hvad der er godt for babyer. Vil du være opdateret på de seneste nye anbefalinger fra den danske myndighed, kan du læse om Sundhedsstyrelsens anbefalinger her.

LÆS OGSÅ: Hvornår kan baby drikke vand?

Kildeliste

  • Sundhedsstyrelsen
  • Babyinstituttet
  • Femina