Hvordan foregår en fødsel?

Hvordan foregår en fødsel?

I artiklen her går vi i dybden med, hvordan en fødsel typisk forløber. Vi kigger på signalerne op til fødslen, selve fødslen, og hvad der som regel sker lige efter fødslen.

Langt de fleste fødsler forløber uden komplikationer – heldigvis da. Enkelte gange udvikler tingene sig dog ikke, som de plejer, men heldigvis har vi i Danmark et forrygende sundhedsvæsen, der som regel vil kunne håndtere en ikke-forudset udvikling til perfektion og via ekspertise og dygtighed sikre, at et barn – trods uforudsete omstændigheder – kommer til verdenen, som det skal. 

I artiklen her vil vi gennemgå, hvordan en normal fødsel som regel foregår. Derudover vil vi knytte få kommentarer til en række af de mest hyppige komplikationer, der kan være i forbindelse med en fødsel.

God fornøjelse!

Tegn på at fødslen begynder

I de følgende afsnit vil vi gennemgå de første tegn på, at en fødsel er nært forestående.

Slimproppen løsner sig

Når din fødsel nærmer sig, vil din slimprop begynde at løsne sig. Dette tegn kan dog komme relativt tidligt, så det indikerer ikke nødvendigvis, at fødslen er lige op over. 

Eksempelvis er det ikke unormalt, at slimproppen løsner sig allerede nogle uger, inden fødslen rigtig går i gang. Dog hænder det også, at slimproppen først løsner sig et par dage, inden fødslen for alvor går i gang.

Hvad er slimproppen?

Slimproppen kunne godt lyse som noget, man kalder et nyfødt barn, der er lige så godt i stand som en sumobryder.

Ordet refererer dog til noget lidt andet leksikalsk. Slimproppen er nemlig en prop af slim, som sidder i livmoderhalsen. Slimproppens funktion er at sikre, at bakterier ikke kan trænge ind i livmoderen. 

Når din livmoderhals forkortes, og din livmodermund åbnes ganske lidt, glider slimproppen ud.

Tegnblødning

I processen som vi skrev ovenfor – altså den, der involverer, at livmoderhalsen forkortes, og livmodermunden begynder at åbne sig – ødelægges nogle små blodkar, hvilket medfører en blødning hos den gravide – en såkaldt tegnblødning.

Tegnblødningen er altså – ligesom løsningen af slimproppen – et kraftigt tegn på, at fødslen nærmer sig med hastige skridt.

En tegnblødning er ikke nogen voldsom blødning. Derfor skal du straks kontakte dit sygehus, hvis du bløder meget kraftigt fra skidtet, for så er tingene umiddelbart ikke, som de skal være.

Diarré

Toilet

Den er sgu desværre god nok, ja…

Når en fødsel nærmer sig, er det nemlig ganske normalt lige at blive ramt af en omgang diarré. 

Det er naturligvis altid yderst frustrerende at blive ramt af mylderbæ, men faktisk giver det rigtig god mening i et biologisk perspektiv. 

Man rammes nemlig af diarré, fordi kroppen ønsker at tømme tarmindholdet fuldstændig, da tømte tarme er fordelagtige i forbindelse med en fødsel.

Hvis du ikke rammes af diarré inden din fødsel, vil du – af ovenstående grund – stensikkert få tilbudt et lavement på dit fødested. 

Plukkeveer

Det er ikke usædvanligt, at de første plukkeveer kommer et stykke tid, inden fødslen for alvor går gang. 

Faktisk er det ganske normalt at få plukkeveer allerede efter 20. graviditetsuge, hvilket vil sige blot halvvejs inde i graviditeten. Dog tiltager plukkeveerne, desto tættere du kommer på fødslen.

Hvorfor får man plukkeveer?

I manges bevidstheder har veer ry for at være smertefulde sataner, men dette er faktisk en lidt skæv fordom. Der findes nemlig forskellige ve-typer, og plukkeveer er en type, der som regel ikke er behæftet med smerte.

Dog kan de da – i hvert fald af de fleste – mærkes, og de kommer, fordi der er sammentrækninger i livmoderen.

Det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde, i hvilket omfang plukkeveer mærkes. Nogle kvinder vil faktisk ikke mærke dem. Derfor skal du heller ikke bekymre dig, hvis dine plukkeveer udebliver.

Fostervandet går

På et tidspunkt brister fosterhinden, og når det sker, går fostervandet, hvilket er et tegn på, at fødslen er lige om hjørnet. 

Fostervandet kan gå på to måder:

  1. Det kan komme i én stor skylle
  2. Det kan sive lige så stille.

Hos 15 % går fødslen i gang umiddelbart efter, at fostervandet er gået. 

Derfor er dette tegn da også et, som du skal reagere på. Når dit fostervand går, skal du nemlig ringe til dit fødested, som vil kalde dig ind til en undersøgelse, hvor de kan se, hvor tæt du er på at gå i fødsel.

Fostervand

Med afsæt i undersøgelsen beslutter de, om du skal blive, eller om du har så lang vej igen til fødslen, at de kan sende dig hjem.

Hvis du ikke automatisk går i fødsel inden for 24 timer, efter fostervandet er gået, sættes fødslen i gang. Dette sker af sikkerhedsmæssige hensyn til dig og dit barn.

Sagen er nemlig den, at når fostervandet er gået, er der fri passage for bakterier op til barnet og livmoderen, og hvis der går for lang tid, inden fødslen begynder, vil bakterier kunne rejse igennem denne passage og sætte sig til en infektion.

Nogle gravide skal lægge sig ned, når fostervandet går

Nogle gravide skal lægge sig ned, når fostervandet går. Hvis du er en af disse, vil du ikke være i tvivl, da du stensikkert vil have fået det at vide mange gange på forhånd af din jordemoder. 

De gravide, der bør lægge sig ned, når fostervandet går, er gravide:

  • Der ikke har passeret 34. graviditetsuge
  • Hvis barn ligger med numsen nedad
  • Hvis barn ligger på tværs
  • Der i forbindelse med en tidligere undersøgelse har fået konstateret for meget fostervand.

Hvis en eller flere af ovenstående ting passer på dig, skal du – som sagt – lægge dig ned, når dit fostervand går. 

Derudover skal du kontakte dit fødested og følge deres instrukser. Det er ikke usandsynligt, at du skal transporteres til fødestedet i en ambulance. 

Det kan naturligvis føles lidt voldsomt og angstprovokerende, men lad være med at bekymre dig for meget om det. Der er blot tale om sikkerhedshensyn, der – med al sandsynlighed – kommer til at bevirke, at alt kommer til at gå godt. 

Meget hyppige veer

Når dine veer bliver meget hyppige, hvilket vil sige, at de kommer med blot et par minutters mellemrum, så er det ved at være op over i forhold til fødslen.

Man plejer at sige, at førstegangsfødende skal kontakte sygehuset, når der er 4-5 minutter mellem hvert ve, mens andengangsfødende skal kontakte sygehuset, når der er mellem 5-7 minutter mellem hvert ve.

Som regel varer de første veer, du mærker, omkring 30-60 sekunder, og de kommer med mellem 5 og 20 minutters mellemrum.

Veerne vil gradvist tage til i styrke og vare længere, desto tættere du kommer på fødslen. Ligeledes vil opholdene imellem veerne blive kortere og kortere.

Når din fødsel for alvor går i gang, skal du forvente, at veerne bliver ekstremt smertefulde, og desværre stopper de først, når dit barn er født. Dog ændrer de sig fra at være fødeveer til at blive presseveer på et tidspunkt. 

Selvom veer – særligt fødeveer – gør hulens ondt, glemmer du uden tvivl al smerten i samme øjeblik, som du får stukket din guldklump i armene. Mind dig selv om dette, hvis du kan!

Nu sker det – nu går din fødsel i gang

Nu hvor vi har fået dig introduceret til de vigtigste potentielle tegn på, at en fødsel går i gang, er vi klar til næste fokuspunkt – nemlig selve fødslen. 

For hvordan forløber en sådan typisk, og hvilke ting skal du forberede dig på? 

Dette vil vi beskæftige os med i de kommende afsnit.

Udvidelsesfasen med rigtige veer

En fødsels første fase indledes, når livmoderhalsen udvides og til sidst udslettes. Når fødslen går i gang, vil plukkeveerne – som du kender fra tidligere – forandre sig og blive til rigtige veer, og de er desværre ikke helt lige så milde…

Trods dette kan nogle kvinder dog have svært ved at skelne de to ve-typer fra hinanden i forbindelse med overgangsfasen.

En tommelfingerregel er, at plukkeveer for det meste ikke er regelmæssige, hvilket rigtige veer er. Med andre ord vil plukkeveer komme mere sporadisk med varierende tidsophold imellem sig, mens rigtige veer vil komme i en fast rytme.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det, du oplever, er rigtige veer, er det formentlig bare plukkeveer.

Hvordan føles ve-smerter?

Det er ret forskelligt fra kvinde til kvinde, hvordan ve-smerter føles og opleves. For nogle vil ve-smerter lokalisere sig til lænden, men for langt de fleste vil ve-smerter føles som en bølge af smerte henover maven.

Pressefasen – nu kommer baby

Efter udvidelsesfasen kommer pressefasen, der i manges øjne er den mest interessante del af fødslen. Det er nemlig her, hvor barnet kommer til verdenen. 

For førstegangsfødende varer pressefasen i gennemsnit en time, mens fasen som andengangsfødende typisk ikke tager meget længere tid end 15-20 minutter.

Hvis pressefasen trækker rigtig meget ud, kan det være, at man vælger at tage barnet med sugekop.

Pressefasen starter, når du har åbnet dig omkring 10 centimeter. Hvis barnet ligger rigtigt, vil hovedet være lige omkring bækkenbunden. Det betyder, at du let vil kunne mærke barnets hoved lige inden for skedeåbningen med en finger eller lignende. Vildt, ikke?

Din livmoderhals vil være fuldt udvidet, hvilket gør, at du helt automatisk føler en trang til at presse, og det er faktisk denne følelse, som du får, når du får presseveer.

Presseveer var som regel 60-90 sekunder og kommer med ophold på 2-4 minutter.

Skarpt tip: Sådan opnår du den bedste pressestilling

Din jordemoder vil stensikkert allerede have talt om pressestillinger med dig, men derfor er det nu meget godt at få den slags genopfrisket, ikke?

Den allerbedste pressestilling opnås i oprejst stilling, hvilket hænger sammen med, at en sådan stilling gør, at tyngdekraften hjælper dig med at få barnet ud. 

Der er dog stor forskel på, hvilke stillinger som kvinder føder i, og for dig handler det om at finde den pressestilling, som du er mest komfortabel med.

Nu sker det… Nu kommer hovedet

Det er fuldt forståeligt, hvis du indtil videre har syntes, at det har været lidt brutal læsning. Flere gange har vi nemlig fremhævet en række af de smertefulde særtegn, der er ved en fødsel.

Nu er der dog lidt gode nyheder på den front, og det er, pressefasen som regel ikke er nær så smertefuld som selve udvidelsesfasen. 

Wuhu, det var sgu da fedt, ikke?

Babys hoved vil i forbindelse med pressefasen trykke på nerver, der giver dig en følelse af, at du skal af med afføring, hvilket formentlig vil booste din pressetrang. Og det er kun godt! 

Dine pres vil nemlig føre til, at babys hoved skubbes ud gennem din skedeåbning. Når det sker, vil din jordemoder støtte dit mellemkød. Tilmed vil hun kontrollere, at navlestrengen ikke har viklet sig om babys hals, og så vil hun også sikre, at babys næse og mund er fri for væske.

Hvis alt er godt, er næste fase, at endnu mere af barnet skal ud af dig. Som regel vil den ene skulder komme ud ved det næste ve, og den anden skulder komme ved veen, der følger herefter.

Og ved du hvad? Så er dit job faktisk nærmest klaret! 

For når først skuldrene er ude, kommer resten af kroppen af sig selv, og som regel vil baby glide ud i en sø af fostervand. 

Sikke en entré, var?

Hvad sker der lige efter fødslen?

Du kan nu endelig puste ud. Smerterne er fortid, og om lidt får du lov at møde dit barn for første gang nogensinde. 

Wow, var? Kan du mærke sommerfuglene baske med vingerne i din helt trætte, udmattede mave? 

Herunder gennemgår vi de faser, der som regel efterfølger en fødsel, der forløber efter bogen.

Du møder dit barn

Når dit barn kommer til verdenen, vil sundhedspersonalet svøbe dette i et tæppe og herefter overlade det til dig. 

For mange mennesker vil dette øjeblik være det største i deres liv.

Baby lægges til brystet

Når du får dit barn, vil du formentlig helt automatisk lægge det til brystet. Det er ikke usandsynligt, at baby er lærenem og hurtigt begynder at sutte på din brystvorte med henblik på at få lidt foder.

Når dette sker, vil stoffet oxytocin frigives i din krop. Dette stof vil påvirke din livmoder til at trække sig sammen, hvilket vil føre til udstødelse af moderkagen.

Nu kommer moderkagen

Når baby er kommet til verdenen, får din krop lige ro i 15 minutters tid. Herefter vil livmoderen dog igen trække sig sammen, og i den forbindelse vil – som beskrevet ovenfor – moderkagen blive udstødt.

Når moderkagen udstødes, løsriver den sig fra livmodervæggen og tager samme rute, som baby tog nogle minutter forinden.

Løsrivelse af moderkagen vil næppe være forbundet med smerter. Dog vil du formentlig bemærke, at det sker, da moderkagen føles stor, varm og blød, når den kommer ud.

Som bemærket tidligere, vil frigivelse af stoffet oxytocin i din krop starte moderkageløsrivelsesfasen, hvorfor denne proces faktisk er en, som kroppen selv kan klare.

Dog vælger mange hospitaler alligevel at hjælpe udviklingen lidt på vej. Det sker ved at give en indsprøjtning med stoffet methergin – et stof, der stimulerer livmoderen og får denne til at trække sig sammen.

Når moderkagen har forladt din krop, vil både jordemoder og fødselslæge undersøge denne med henblik på at sikre, at hele moderkagen er kommet ud.

Hvis det viser sig ikke at være tilfældet, skal du opereres kort efter fødslen. Det er naturligvis aldrig rart at skulle opereres og da slet ikke på dette her tidspunkt, hvor du er afkræftet og egentlig bare ønsker at være sammen med dit barn i rolige omgivelser. Dog er operationen dog strengt nødvendig, da rester af moderkagen i din livmoder vil kunne føre til blødninger senere.

Undersøgelse efter fødslen

Good. Dit barn er kommet til verdenen. Moderkagen er ude. Hvad så nu?

Jo, efterfølgende bliver du vasket og undersøgt.

Hvis undersøgelsen viser, at din fødsel har medført større rifter og flænger, vil du blive lokalbedøvet og syet med det samme.

Sundhedspersonalet vil også bede dig om at tisse, så de kan sikre sig, at alt i denne kropsregion fungerer, som det skal.

Det var faktisk det hele… 

Nu ved du, hvad der typisk sker inden, under og efter en fødsel. Vi håber, at du nu føler dig klædt endnu bedre på til din fødsel.

Held og lykke.

Kildeliste

  • Min-mave.dk
  • Sundhed.dk.
Scroll til toppen