Dit barn skal ligge så meget på maven som det orker
Det er vigtigt at lave øvelser med baby, der skubber den fysiologiske udvikling i den rigtige retning, og her er en af de mest effektive øvelser noget så simpelt som at lade baby ligge på maven.
Når baby ligger på maven, trænes nakken, ryggen og hofterne, og træning på maven er blandt andet altafgørende for, at baby lærer at sidde selv.
I og med træning på maven er så godt er det fristende at lade sit barn ligge på maven konstant.
LÆS OGSÅ: Vægtkurve for baby
Dette kan dog ikke anbefales, da en babys udholdenhed slet ikke er nær så stor, som større børns og voksnes er, hvorfor en baby relativt hurtigt bliver udmattet og træt. Det er derfor dit ansvar, at baby ikke lider overlast af at ligge på maven.
Der er stor forskel på babyer. Nogle elsker at ligge på maven, mens andre hader det. Ens for alle er dog, at det er vigtigt og nødvendigt at ligge på maven af og til, hvis muskulaturen skal udvikles efter hensigten.