Hvornår skifter baby øjenfarve?
I artiklen her finder du svar på, hvornår baby skifter øjenfarve. Ligeledes vil du finde svar på en række underspørgsmål til dette hovedspørgsmål.
Alle babyer – i hvert fald de hvide – har samme øjenfarve ved fødslen – nemlig blågrå, hvor indenfor der dog kan være nuancer.
Den blågrå farve – uanset nuance – får en babys øjne til at se store og intense ud på en sådan måde, at man skal være bygget af sten for ikke at mærke sit hjerte smelte, når en babys dybe, indtrængende blik rammer en.
LÆS OGSÅ: Hvornår må baby sidde i klapvogn?
På et tidspunkt kan babys øjenfarve forandre sig. Dette er dog ikke noget, der sker over natten. Derimod sker det gradvist over en periode, der som regel varer omkring 6 måneder.
Selve øjenfarveforandringen begynder som regel tidligt i babys liv, men man opdager sjældent dens indtræffelse, da forandringen fra dag til dag ikke er stor.
Hvorfor skifter babys øjne farve?
En babys øjne skifter farve, fordi der i øjet findes et pigment, som mørkner øjet, og dette pigment stimuleres først, når øjet udsættes for sollys, hvilket der jo ikke er meget af inde i mors mave.
Pigmentet hedder melanin, og dette produceres i iris. De øjne, der bliver brune eller ligefrem sorte, har et højt indhold af melanin, mens de øjne, der forbliver blå, har et lavt indhold af pigmentet.
Hvornår kender jeg mit barns øjenfarve?
Som udgangspunkt kan du regne med, at den øjenfarve, som dit barn har, ved 1-årsalderen, er den øjenfarve barnet kommer til at have resten af livet.
LÆS OGSÅ: Hvor længe må baby sidde i autostol?
Dog er det ikke atypisk, at nuancen forandres lidt med alderen. Eksempelvis vil langt de fleste af os opleve, at vores øjenfarve bliver mørkere og mørke, desto ældre vi bliver.
Hvad bestemmer barnets øjenfarve?
Genetikken bag øjenfarve er ganske kompliceret og involverer minimum 3 gener.
Når man taler om øjenfarve, er pigmentgenerne EYCL3 og EYCL1 umulige at komme udenom. De danner nemlig henholdsvis B (brunt) og G (grønt) pigment
Begge pigmentgener findes i defekte udgaver – kaldet b og g – som giver mindre farve til øjnene.
B-genet dominerer G, der dominerer b samt g. Ethver barn arver én udgave af hvert gen fra både sin far og mor.
Hvis man som barn kun har arvet defekte udgaver af pigmentgenerne, vil pigmentfarven i ens øjne stort set ikke komme til udtryk, hvilket vil føre til, at man får blå øjne.
Ovenstående er formentlig en smule uhåndgribeligt, hvorfor vi har lavet en lille tabel herunder, der viser de forskellige mulige pigmentkombinationer og udfaldene heraf.
| B | B | + | G | G | = BBGG (brune øjne) |
| B | b | + | G | G | = BbGG (brune øjne) |
| B | B | + | G | g | = BBGg (brune øjne) |
| B | b | + | G | g | = BbGg (brune øjne) |
| B | B | + | g | g | = BBgg (brune øjne) |
| B | b | + | g | g | = Bbgg (brune øjne) |
| b | b | + | G | G | = bbGG (grønne øjne) |
| b | b | + | G | g | = bbGg (grønne øjne) |
| b | b | + | g | g | = bbgg (blå øjne) |
Kildeliste
- Netsundhedsplejerske.dk
- Babyinstittutet.dk
- Illvid.dk