Hvornår skal baby have sit første bad?
Et nyfødt barn har et lag af fosterfedt på huden. Efter omkring 2-5 døgn vil barnets hud have opslugt fedtlaget, hvilket giver barnet en blød og smidig hud, som er beskyttet mod infektioner. Kommer barnet i bad inden fosterfedtet er blevet optaget af barnets hud, vil du risikere, at det bliver skyllet af.
LÆS OGSÅ: Hvornår begynder baby at grine?
Der er delte meninger om, hvornår baby er klar til sit første bad. Nogle mener, at man skal vente til navnestumpen er faldet af. Andre er af den holdning, at man fint kan give barnet et bad, hvis blot man sørger for at tørre navlestumpen grundigt efterfølgende.
Vi anbefaler, at du venter 2-5 dage inden første bad, hvorefter det er op til dig at vurdere, hvornår baby er klar. Det vigtigste er, at baby får en god oplevelse med sit første bad. Dette opnås bedst hvis baby er mæt, tryg og glad.