Hvornår må baby få vælling, hvad er vælling og hvorfor giver man det? Få svarene her i artiklen!
Tidligst vælling fra 6 måneder
Ifølge WHO’s anbefalinger skal babyer fuldammes indtil de er 6 måneder gamle. Det vil sige, at babys måltider udelukkende skal bestå af modermælk eller modermælkserstatning, indtil barnet er blevet 6 måneder. Det anbefales derfor ikke, at børn får vælling, før de er et halvt år.
Du vil i de fleste tilfælde kunne aflæse den anbefalede alder på pakken med vælling i supermarkedet, hvor der som oftest vil stå ‘fra 6 måneder’.
LÆS OGSÅ: Hvornår må baby få komælk?
Tidligere måtte man give baby vælling fra 4 måneder, men det anbefaler man ikke længere. Hvis du læser på nettet eller taler med andre mødre, vil du sikkert opdage, at der er delte meninger og mange holdninger til vælling. Uanset hvad andre måtte mene, er det i sidste ende din egen beslutning, så lad dig ikke presse af andres gode råd og forslag.