I artiklen her finder du svar på, hvornår baby må begynde at få komælk. Ligeledes finder du svar på en række underspørgsmål til dette hovedspørgsmål.
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at man giver sin baby komælk i babys første leveår. Dette hænger blandt andet sammen med, at komælk indeholder mange proteiner, og at der ses en sammenhæng mellem et stort indtag af proteiner i barnets første leveår og overvægt senere i livet. Med andre ord vil risikoen for, at dit barn kommer til at døje med overvægt, øges, hvis du serverer komælk i barnets første leveår.
LÆS OGSÅ: Hvornår må baby få yoghurt?
Når dette er sagt, er det vigtigt at pointere, at komælk ikke er farligt, og du vil godt kunne slippe af sted med at servere små mængder komælk for dit barn, når han/hun er omkring 9 måneder gammelt, uden at det vil få kedelige konsekvenser. Det er dog vigtigt, at du holder barnets indtag af komælk på et minimum, hvilket vil sige maksimalt 100 ml dagligt.
Start med letmælk
Når barnet har rundet 1 år, må det begynde at få mere mælk, men det er dog stadigvæk vigtigt at begrænse mængderne. Ligeledes er det vigtigt at vælge mælketypen, der serveres med, med omhu.
Alle sundheds- og ernærningseksperter anbefaler, at man kun serverer letmælk for sit 1-årige barn, hvilket vi naturligvis stemmer i omkring.
Mængden af mælk, du serverer, bør ikke overstige 500 ml, så længe dit barn kun er 1 år gammelt. Hvis du giver dit barn en større mængde, vil du formentlig opleve, at det går meget udover barnets appetit, hvilket kan hæmme dine muligheder for at få barnet til at spise fornuftigt og varieret.
Hyppig misforståelse omkring komælk
Der hersker en hårdfør misforståelse om, hvorfor man bør vente med at servere komælk for sit barn, til dette er 1 år gammelt. Som vi allerede har været inde på, skyldes det i høj grad komælks høje proteinindhold, som ikke er hensigtsmæssigt for en lille baby, da indtagelse af et højt proteinindhold i en tidlig alder vil kunne føre til overvægt senere i livet.
LÆS OGSÅ: Må babyer få honning?
Anbefalingen skyldes derfor ikke – som mange ellers tror- at man kan udvikle mælkeallergi, hvis man får serveret komælk for tidligt i livet. Dette er blot en genstridig myte, som ikke har noget på sig.
Yderligere anbefalinger angående barnets kost
Der findes et utal af anbefalinger, når det kommer til babys kost. En af de mere centrale og vigtige anbefalinger er, at du tidligt i babys liv introducerer ham/hende for en masse forskellige grøntsager.
Først og fremmest skyldes det naturligvis, at grøntsager indeholder en masse vigtige næringsstoffer og vitaminer, men derudover skyldes det, at det er lettere at lære sit barn at spise den slags, desto tidligere i livet barnet introduceres for det.
Hvis du kunne tænke dig endnu flere gode råd omkring babys kost, så tjek vores lange artikel om emnet ved at trykke på linket heruder.
Tryk her, hvis du vil læse vores omfattende artikel om, hvad baby må og bør få at spise.
Kildeliste
- Alt.dk
- Sundhedsstyrelsen.dk