Gåstol - baby siddende i gåstol

Hvornår kan baby sidde selv?

Hvornår er baby egentlig i stand til at sidde selv? Dette spørgsmål samt en række underspørgsmål hertil kan du finde svar på i denne artikel.

Langt de fleste børn kan sidde selv, når de mellem 6 og 8 måneder. Det er dog vigtigt at indskyde, at børn er forskellige og udvikler sig i forskellige tempi, hvorfor nogle børn evner at sidde, inden de fylder 6 måneder, mens andre først lærer det, efter de har passeret de 8 måneder.

Du bør ikke træne dit barn til at sidde selv

Mange af de egenskaber, som man gerne ser sit barn lære, kan hjælpes på vej med træning og øvelser. Det være sig eksempelvis evnen til at trille samt gå.

Når det kommer til at lære at sidde, anbefales det ikke, at man hjælper eller træner sit barn. Ikke på den måde man tror i hvert fald.

Hvis du overvejer at stable puder op ad ryggen på dit barn for at hjælpe det med at lære at sidde oprejst, kan dette på ingen måde anbefales, da det vil bevirke, at dit barns hjerne fortæller musklerne, at de ikke skal arbejde, hvorfor det faktisk vil få den deciderede modsatte effekt end den tilsigtede.

LÆS OGSÅ: Hvornår kan baby se?

At sige, at du ikke bør træne dit barn i at sidde selv, er måske lidt en overdrivelse, for der findes faktisk én øvelse, du meget gerne må lave med barnet. Det er bare en øvelse, som logikken ikke opfatter som værende effektiv i forhold til at lære at sidde oprejst, hvorfor mange ikke overvejer den i den sammenhæng.

Hvilken øvelse er der tale om?

Den mest effektive øvelse, når de barn skal lære at sidde selv, er faktisk bare at ligge på maven og bevæge sig lidt. Når en baby ligger på maven, trænes de muskler, der skal bruges til at sidde selv, nemlig.

Nogle babyer synes, det er kedeligt at ligge på maven, og hvis det gælder for dit barn, kan du overveje at finde lidt spændende legetøj, du kan underholde dit barn med. Ligeledes plejer det at være effektivt at lægge sig ned på gulvet og snakke med sit barn.

Fortsæt med denne øvelse, når baby har lært at sidde selv

Selvom dit barn har lært at sidde selv, bør han/hun ikke stoppe med mavetræningen. At ligge på maven styrker nemlig ryggen, hofterne og armene, hvilket er meget nyttigt for barnets videre fysiologiske udvikling.

Hvornår må baby sidde i skråstol/højstol?

Det anbefales ikke at lade baby sidde i hverken høj- eller skråstol, før baby kan sidde selv. Forklaringen på dette er den samme, som hvorfor det frarådes at lave et ryglæn af puder, der skal hjælpe baby med at sidde selv.

LÆS OGSÅ: Må man vække sit barn fra en lur?

På både skrå- og højstole er der ryglæn, der støtter barnets ryg, hvilket betyder, at en baby formentlig vil kunne sidde i en skrå- eller højstol, før baby evner at sidde selv, men at ryglænet vil føre til, at baby ikke får styrket musklerne i ryggen, hvilket er nødvendigt, hvis baby skal lære at sidde selv.

Med det sagt betyder det dog ikke, at du forpurrer babys fremtid ved lige kort at anbringe baby i en skråstol. Dog anbefales det, at baby er mindst fem uger gammel, før han/hun anbringes kortvarigt i en skrå- eller højstol, og at baby ikke tilbringer mere end 10 minutter ad gangen i stolen, så længe han/hun ikke er i stand til at sidde selv. 

Markedets favoritter: Skråstole & Højstole i 2024
  • Testvinder
    1
    Stokke Tripp Trapp Højstol Beech Natur - Hvornår kan baby sidde selv? - Babyhelp.dk
    Stokke Tripp Trapp Højstol

    Set til 1.849 kr. På lager

    Køb hos Stokke Tripp Trapp Højstol Beech Natur hos BabySam
    1.849 kr.
  • 2
    BabyBjörn Bouncer Bliss Cotton - Hvornår kan baby sidde selv? - Babyhelp.dk
    BabyBjörn Bouncer Bliss Cotton

    Set til 1.448 kr. På lager

    Køb hos BabyBjörn Bouncer Bliss Cotton hos ComputerSalg A/S
    1.448 kr.
  • 3
    BabyBjörn Balance Soft Cotton - Hvornår kan baby sidde selv? - Babyhelp.dk
    BabyBjörn Balance Soft Cotton

    Set til 899 kr. På lager

    Køb hos BabyBjörn Balance Soft Cotton hos Jollyroom
    899 kr.
  • 4
    Joie Wish Bouncer - Hvornår kan baby sidde selv? - Babyhelp.dk
    Joie Wish Bouncer

    Set til 869 kr. På lager

    Køb hos Joie Wish Bouncer hos Jollyroom
    869 kr.
I samarbejde med PriceRunner. Oplysninger er vejledende.