Hvornår kan baby holde hovedet selv?

Hvornår kan baby holde hovedet selv?

I artiklen her finder du svar på, hvornår en baby typisk selv er i stand til at holde hovedet samt en række andre spørgsmål relateret hertil.

Langt de fleste babyer vil, når de er omkring 2 måneder gamle, være i stand til at løfte hovedet og holde det oprejst, når de ligger på maven. Det betyder dog ikke, at du ikke skal assistere et 2 måneder gammelt barn, når du løfter det, for børn i den alder vil stadigvæk have behov for hjælp til at holde hovedet, når man bærer rundt på dem.

Når et barn er 3-4 måneder gammelt, vil det begynde at få mere kontrol over sit hoved og formentlig være i stand til at dreje det efter de ting, der nu engang fanger barnets opmærksomhed. Ligeledes vil det fair at sige, at et barn i den alder selv kan holde hovedet, men husk på, at der er forskel på børn, og at de udvikler sig i forskellige tempi.

Hvordan træner man barnets muskulatur?

Det er vigtigt, at baby får trænet sin muskulatur, da denne er afgørende for blandt andet barnets evne til selv at holde hovedet selv.

Da en babys muskulatur er meget svag i forhold til en voksens, skal der ikke så meget træning til, før det har en effekt.

LÆS OGSÅ: Hvorfor hikker baby?

Eksempelvis er det – at ligge på maven – yderst effektiv træning og noget, som Sundhedsstyrelsen i den grad anbefaler, at småbørn gør en del.

Med det sagt betyder det dog ikke, at du skal tvinge dit barn til at ligge på maven konstant. En baby mangler nemlig udholdenhed, og der kommer intet godt ud af at presse sin baby alt for meget. 

Hvorfor mangler baby udholdenhed?

Der er 2 fysiologiske årsager til, at babyer ikke er enorme tilhængere af øvelser, der træner ryg- og nakkemuskler.

Den ene er, at en babys muskler blot udgør 23 % af kropsvægten, hvilket må siges at være meget lidt sammenlignet med en voksen, hvor procentandelen befinder sig på 44,2.

LÆS OGSÅ: Hvornår stopper børn med at gå med ble?

Dette faktum gør, at det er væsentlig hårdere for en baby at bevæge sin krop, end det er for en voksen.

Den anden fysiologiske årsag til, at babyer finder træning rigtig hårdt, er, at en babys muskler består af en større mængde vand end voksnes muskler. En konsekvens heraf er, at en baby hurtigere bliver træt i sine muskler og derfor hyppigere har behov for pauser end en voksen.

Korte intervaller er sagen

Selvom en baby finder det hårdt at træne, betyder det ikke, at træningen skal droppes, for som vi sagde tidligere, er træning af babys muskulatur ekstremt vigtig.

Træner du din babys muskler, vil du også erfare, at babys udholdenhed bliver hurtigt bedre – præcis som din egen udholdenhed vil gøre det, hvis du kontinuerligt begynder at træne en række specifikke muskelgrupper.

Ingen babyer er ens, og der ses stor forskel på glæden ved mavetræning hos babyer. Nogle elsker det, mens andre er meget modvillige.

Hører din baby til sidstnævnte kategori, er korte træningsintervaller vejen frem, da det hurtigt vil øge babys muskelmasse og dermed bevirke, at træningen fremover føles lettere.

Derudover er det naturligvis vigtigt, at du roser og opmuntrer din baby til at træne. Det kan være, at du klapper og jubler, hver gang baby løfter hovedet af sig selv. En sådan gestus vil stensikkert forstærke babys lyst til at træne, da positiv anerkendelse er noget, som virker på babyer, fra de er ganske små.

Et legegulv er godt til maveøvelserne

Når baby skal træne sin muskulatur ved at ligge på maven, er det en stor fordel med et blødt legegulv, da det ikke er særligt rart at ligge på et hårdt gulv. Hvis du endnu ikke har investeret i et legegulv, så tjek hellere end gerne vores bud på de allerbedste.

Se vores bud på de bedste legegulve her

Kildeliste

  • Netsundhedsplejerske.dk
  • Alt.dk