I 4. graviditetsmåned vokser baby med den største hastighed. Her er det muligt for fostret at øge sin længde med op til 2,5 cm pr. uge. Hastigheden sænkes hen mod fødslen, hvor baby typisk vil være omkring 50 cm lang.
Så meget vokser børn
- 0-1 år → ca. 25 cm pr. år
- 1-2 år → ca. 12,5 cm pr. år
- 2-4 år → ca. 7 cm pr. år
- 4-6 år → ca. 6 cm pr. år
- Fra 6 år til puberteten → ca. 5,5 cm pr. år.
I puberteten kommer der igen fart på væksten. Her forventes piger at øge højden med 9 cm om året – typisk i begyndelse af puberteten. Drenge vokser omkring 10 cm – ofte midt i puberteten.
Barnets forventede længde efter alder
Alder | Lille barn | Middel barn | Stort barn |
Nyfødt | 47 cm | 52 cm | 57 cm |
3 mdr | 57 cm | 63 cm | 68 cm |
6 mdr | 64 cm | 70 cm | 75 cm |
9 mdr | 69 cm | 75 cm | 80 cm |
12 mdr | 72 cm | 78 cm | 84 cm |
18 mdr | 77 cm | 84 cm | 90 cm |
2 år | 82 cm | 88 cm | 95 cm |
3 år | 90 cm | 97 cm | 105 cm |
4 år | 97 cm | 105 cm | 113 cm |
5 år | 103 cm | 111 cm | 121 cm |
Kilde: https://www.sygeboern.dk/trivsel-vaekst/drenge-0-5-aar
Vokser mit barn nok?
Hvis du er nervøs for, om dit barn vokser nok, kan du benytte en længdekurve. Når du har fundet barnets kurve, kan du følge ret præcist med i barnets forventede vækst.
LÆS OGSÅ: Hvad er et børnetestamente, og hvorfor bør man få lavet et sådant?
Alternativt kan du altid tale sundhedsplejersken eller lægen, som kan måle barnet og fortælle, om han/hun vokser korrekt.
Nedenfor kan du se og eventuelt printe længdekurver / højdekurver fra WHO.
Højdekurve for baby
Pige – 0-6 måneder
Dreng – 0-6 måneder
Pige – 6 måneder til 2 år
Dreng – 6 måneder til 2 år
Udregn dit barns forventede højde
Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvor høj dit barn kan forvente at blive, kan du benytte vores smarte beregner. På baggrund af forældrenes højde kan der med relativt lille usikkerhed, gives et estimat på babys forventede højde.
Du finder vores udregner til barnets højde her.
Kildeliste
- WHO
- Sundhed.dk
- Sygeboern.dk