Sådan vælger du den rigtige babyalarm – hvad er vigtigt?

Sådan vælger du den rigtige babyalarm – hvad er vigtigt?

Det kan være en udfordring at finde den rigtige babyalarm. Især fordi man som nybagt eller kommende forældre, i forvejen har masser at tænke på. Vi vil i artiklen her forsøge at gøre beslutningsprocessen lidt lettere for jer, ved at præsentere jer for de 5 vigtigste ting at være opmærksom på, når I skal vælge jeres nye babyalarm.

En babyalarm går hurtigt hen og bliver et af de bedste stykker elektronik du ejer. Selv din Smartphone får kamp til stregen af den lille “walkie-talkie” som lytter med fra børneværelset. Årsagen er ganske simpel; en babyalarm giver dig noget frihed tilbage i tilværelsen. Den gør det nemlig muligt for dig at bevæge dig et stykke væk fra dit barn, uden du behøver frygte, at du ikke hører hvis det vågner op og græder. 

LÆS OGSÅ: Hvornår kan baby sidde i højstol?

Men hvor god en babyalarm er og hvad den har af ekstra smarte funktioner kan variere meget, hvorfor det kan være svært at finde den helt rigtige til ens eget og babys behov. Læser du videre her, vil du blive præsenteret for de 5 ting, som vi mener er de vigtigste ved en babyalarm.  

De 5 vigtigste ting at overveje, når du skal vælge den rigtige babyalarm

1. Signalstyrken

Når man taler om signalstyrken, så taler man i virkeligheden indirekte om rækkevidden på babyalarmen – altså hvor langt forældre- og babyenhederne kan være fra hinanden uden at miste forbindelsen. 

Som vi også nævnte i indledningen, så handler en babyalarm i høj grad om at få noget frihed tilbage i tilværelsen i form af, at du nu har mulighed for at bevæge dig lidt rundt, og uden for hørevidde af dit lille barn. Netop derfor er signalstyrken og dermed rækkevidden utrolig vigtigt. 

Jo bedre signalstyrke, des bedre rækkevidde og des længere kan du bevæge dig væk fra dit sovende barn. En god signalstyrke er praktisk hvis du gerne vil lidt i haven, ned med skrald eller på besøg hos naboen. 

LÆS OGSÅ: Hvor længe må et barn sidde i autostol?

Vær opmærksom på, at den rækkevidde som fabrikanterne af babyalarmerne oplyser er målt under ideelle forhold. Det vil sige i åben terræn uden forhindringer som vægge, møbler, andet elektronik og så videre. Derfor kan du ikke nødvendigvis forvente, at du kan bevæge dig så langt væk som producenten oplyser uden at miste signalet. 

2. Stråling

Hvor meget man vil lægge i de potentielle konsekvenser ved stråling fra elektronik, må være op til den enkelte. Men hvis det er noget du skænker en tanke, så kan du med fordel tjekke op på mængden af stråling fra babyalarmen du overvejer at købe. 

Langt de fleste babyalarmer du kan komme i nærheden af dag, udsender minimalt med stråling. Der vil dog stadig være små udsving, så det kan måske være værd at kigge lidt nærmere på for dig. 

3. Video

Der var selvfølgelig kun et spørgsmål om tid, før lydovervågningen i de traditionelle babyalarmer, blev opgraderet med video. Hvorfor nøjes med at lytte med fra børneværelset, når du også kan se gennem et kamera? 

Igen er det lidt op til den enkelte, om video er vigtigt eller ej. Som udgangspunkt kommer du til at betale mere for en alarm med videofunktion, men de ekstra penge kan være givet godt ud, hvis du dermed finder mere ro når dit barn sover. For nogen er det ikke nok bare at lytte, og for dem vil det give fin mening at købe en babymonitor med video. 

4. Prisen

Denne overvejelse vil sikkert helt naturligt dukke op i hovederne på de fleste, og det er da også ganske fornuftigt at overveje hvad ens budget er, inden man kaster sig ud i at tage en beslutning. 

Som tommelfingerregel kan du huske på, at også når det kommer til babyalarmer, hænger pris og kvalitet fint sammen. Et af de steder du dog sagtens kan spare, er ved nogen af de mange ekstrafunktioner som mange babyalarmer tilbyder. 

Har du virkelig brug for at kunne se med på video? Eller tale tilbage til dit barn? Behøver alarmen kunne spille musik? – Der er mange steder at spare, så gør op med dig selv hvad der er vigtigt. 

5. Størrelsen

Det er måske ikke den vigtigste overvejelse at gøre sig, men den fortjener stadig at blive nævnt. 

Hvis du kommer til at transportere rundt på babyalarmen ofte, vil det helt naturlig være en fordel at den ikke er alt for stor eller tung. Hvis du derimod ved, at den primært kommer til at befinde sig på henholdsvis børneværelset og i samme rum som dig, så er der ingen grund til at gøre sig for mange overvejelser her. 

Er du klar til at vælge?

Nu er du forhåbentligt klædt nogenlunde på til at tage en kvalificeret beslutning og dermed vælge den rigtige babyalarm til jeres behov. 

Hvis du har brug for yderligere vejledning, har vi udarbejdet en oversigt over de bedste babyalarmer vi kunne finde. Oversigten finder du på linket nedenfor.

Se vores bud på de bedste babyalarmer