At lade baby sove på maven for tidligt må man aldrig gøre. Det ved de fleste forældre også godt, men hvornår er det egentlig ikke længere for tidligt? Dette spørgsmål samt en række relaterede hertil får du svar på i denne artikel.
Din baby må sove på maven, når han/hun selv er i stand til at vende sig fra mave til ryg. Kan din baby det, kan han/hun nemlig selv temperaturregulere sig, hvilket er helt centralt i forhold til at forebygge en tragedie som vuggedød.
Nogle børn lærer at vende sig fra ryg til mave, før de lærer at vende sig fra mave til ryg, og det er selvsagt ikke vildt hensigtsmæssigt, da det på ingen måde er ufarligt at lade sit barn sove på maven, hvis ikke det selv kan vende sig fra denne stilling.
LÆS OGSÅ: Hvad er vuggedød?
Lærer dit barn at vende sig fra ryg til mave, før det lærer at vende sig fra mave til ryg, er der derfor en række ting, du skal gøre samt være opmærksom på.
Først og fremmest skal du altid være opmærskom på babyalarmen og tjekke til dit barn, hver eneste gang du kan høre, at det bevæger sig inde i sengen. Viser det sig, at barnet har vendt sig om på maven, skal du hjælpe barnet med at komme tilbage på ryggen.
Du kan eventuelt overveje at investere i en babyalarm med kamera, så du hele tiden vil kunne have et øje på dit sovende barn. Vi har skrevet en artikel, hvori vi giver vores bud på de bedste babyalarmer. Et par af vores anbefalinger har indbygget kamera, så tjek da hellere end gerne den artikel ud.
Derudover er det vigtigt, at du i de vågne timer træner med dit barn, så det hurtigst muligt får lært sig at vende sig fra mave til ryg. Jo hurtigere det sker, desto hurtigere kan du ro i sindet.
Til den gode søvn
- Testvinder1Neonate BabyalarmSet til 1.480 kr. På lagerKøb hos1.480 kr.
- 2Jellycat Bashful Kanin NussekludSet til 209 kr. På lagerKøb hos209 kr.
- 3Teddykompaniet Diinglisar Sutteklud KoSet til 189 kr. Ikke på lagerKøb hos189 kr.
- 4Bibs SutterSet til 32 kr. På lagerKøb hos32 kr.
Hvordan træner jeg mit barn i at vende sig fra ryg til mave og omvendt?
Det er ganske let at træne sit barn i at vende sig fra mave til ryg og omvendt. Det er til gengæld lidt svært at forklare, hvordan træningen bør foregå, udelukkende ved hjælp af ord.
LÆS OGSÅ: Hvornår sover baby igennem?
Denne forklaring er meget lettere at give ved hjælp af levende billeder, og derfor har vi herunder integreret en fin demonstrationsvideo – lavet af legmedsanserne.dk – hvor du kan se, hvilke øvelser du kan lave med dit barn for at lære det at vende sig fra mave til ryg samt omvendt.
I videoen ligger babyen dejligt blødt, og det anbefaler vi også, at din baby gør, når du træner med ham/hende. Du kan eventuelt benytte en tynd madras eller en tyk dyne, men det mest optimale vil være et legegulv eller en legemåtte. Tjek eventuelt vores bud på de bedste legegulve ved at klikke på knappen herunder.
Kildeliste
- Sst.dk
- Babyinstituttet.dk