Hvor mange uger er man gravid?

Hvor mange uger er man gravid?

I hvor mange uger er man egentlig gravid? Dette spørgsmål samt en række spørgsmål relaterede hertil finder du svar på i artiklen her. 

En graviditet varer som regel 40 uger.

Hvis du er gravid lige nu, er det dog ikke sikkert, at du føder præcist 40 uger efter undfangelsesøjeblikket. Det er nemlig ikke unormalt at føde enten tre uger inden sin terminsdato eller to uger efter. Særligt førstegangsfødende har en tendens til at gå over tid.

Hvad er en terminsdato?

Terminsdatoen er den dag, hvor du som gravid kan forvente at føde.

I dag fastsættes den præcise terminsdato ud fra scanningen i uge 12 på baggrund af omkredsen for din babys hoved.

LÆS OGSÅ: Hvornår fortæller man, at man er gravid?

Hovedomkredsen er et meget præcist parameter, da der ikke ses særligt stor størrelsesmæssig variation for fosterhoveder i uge 12 af graviditeten.

Inden uge 12 fastsættes der en midlertidig terminsdato ud fra, hvornår den gravide havde sin første dag af sin seneste menstruation. Terminsdatoen placeres 280 dage – altså 40 uger – efter denne dag.

Vi har lavet en smart terminsberegner, hvor du selv let kan beregne din termin med afsæt i ovenstående fremgangsmåde.

Hvad sker der, hvis jeg føder tidligere end tre uger for tidligt?

Hvis du føder før din 37. graviditetsuge, vil der være en øget risiko for, at dit barn ikke har udviklet sig tilstrækkeligt, hvorfor det formentlig vil have brug for lægehjælp efter fødslen.

Hvor mange uger du føder for tidligt, spiller en afgørende rolle for omfanget af hjælp, som dit barn kan forventes at skulle have.

Fødes barnet blot et par dage før din 37. graviditetsuge, er det naturligvis ikke lige så kritisk, som hvis barnet fødes allerede i 28. graviditetsuge. Med andre ord: Hver evig eneste dag inde i mors mavse udvikler barnet i den rigtige retning.

Børn, der fødes inden 25. graviditetsuge, reddes ikke

Alle børn, der fødes efter 25. graviditetsuge, forsøges reddes. Dette antal uger er nemlig blevet skillelinjen for, hvornår man ikke længere anser en for tidlig fødsel som en uprovokeret og uønsket abort.

Det betyder – tragisk nok – at hvis du går i fødsel, inden du har rundet 25 uger som gravid, så vil man ikke forsøge at redde dit barn.

Reklame

Er det farligt at føde for sent? 

Nu ved du, at det kan være rigtig, rigtig kritisk at føde for tidligt, men hvad med at gå over tid? Kan det være problematisk?

Det kigger vi på i dette afsnit.

Hvis du ikke går mere end to uger over, er der ingen grund til bekymring. Det er nemlig ganske normalt.

LÆS OGSÅ: Guide til flyvning som gravid

Dog skal du helst ikke gå meget længere over end de to uger, da en række studier påviser en øget risiko for, at barnet dør i morens mave, sæt det ligger der i mere end 42 uger.

Netop derfor sættes fødslen da som regel også i gang hos dem, der endnu ikke har født efter 42 ugers graviditet.

Kildeliste

  • Med24.dk
  • Babyinstituttet.dk