Børnepenge – Datoer og satser for børnepenge i 2024

Børnepenge - Datoer og satser for børnepenge i 2024

Forældre til børn under 18 år får automatisk udbetalt børne- og ungeydelse - det man kalder børnepenge i daglig tale - fire gange årligt. Her på siden kan du finde tidspunkter for udbetalinger samt de aktuelle børnepenge satser for 2024. 

I Danmark har forældre til børn og unge ret til børne- og ungeydelse, også kaldet børnepenge, fra barnet er født til det er 17 år gammelt.

Børnepenge er en økonomisk håndsrækning fra staten, som har til formål at bidrage til at dække en række af de udgifter, som man får som børnefamilie.

Hvor meget får man i børnepenge – satser for børnepenge i 2024

Hvor meget du får udbetalt i børnepenge, afhænger af, hvor mange børn du har og hvor gamle de er.

  • Ved børn mellem 0 og 14 år betegnes børnepengene som børneydelse og udbetales hvert kvartal.
  • Når barnet er mellem 15 og 17 år kaldes børnepengene for ungeydelse og udbetales nu hver måned.

Børneydelse

Barnets alder Ydelse pr. kvartal
0 – 2 år 5.124 kr.
3 – 6 år 4.056 kr.
7 – 14 år 3.192 kr.

Ungeydelse

Barnets alder Ydelse pr. måned
15 – 17 år 1.064 kr.
+18 år 0 kr.

Nedsættelse af børne- og ungeydelse

Hvis du har et topskattegrundlag over 882.700 kr. i 2024, vil din din børne- og ungeydelse sat ned. Det er dog kun din indkomst der tæller – Den anden forældres indkomst påvirker ikke nedsættelsen samt børne- og ungeydelsen. (borger.dk)

Hvornår udbetales børnepenge?

Så længe barnet er under 14 år, bliver børnepengene udbetalt en gang i kvartalet på følgende datoer:

  • 20. januar
  • 20. april
  • 20. juli
  • 20. oktober

Når barnet er mellem 14 og 17 år udbetales børnepengene d. 20. i hver måned.

Hvornår har man ret til børnepenge?

For at få udbetalt børnepenge skal man have forældremyndighed over barnet og bo i Danmark. Barnet skal være bosat i Danmark og må ikke være gift eller anbragt udenfor hjemmet.

Hvem får børnepengene udbetalt?

Børnepenge udbetales som udgangspunkt til moren til barnet, medmindre andet er aftalt med Udbetaling Danmark. Hvis det udelukkende er faren, som har forældremyndigheden over barnet, udbetales børnepengene til ham, så længe han ikke bor med barnets mor.

Har mor og far fælles forældremyndighed, men bor de hver for sig, vil pengene udbetales til den af de to, som barnet bor hos.

Skal man betale skat af børnepenge?

Nej, man skal ikke betale skat af børnepenge. Ydelsen tæller ligeledes heller ikke med, når der skal udregnes andre ydelser som fx SU.